Ældre årgange af Kosmos mv.

Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelsen af de givne svar i aviser, tidsskrifter o.l. må kun finde sted efter indhentet tilladelse.

 

Spørgsmål 11.

For kort tid siden døde en mandlig slægtning, hvis kone var gået bort ca. 12 år tidligere. Efter begravelsen fik jeg at vide, at der havde været en clairvoyant herre til stede, som udtalte, at han havde set afdødes kone og min ligeledes afdøde datter modtage det åndelige legeme. Kan dette være rigtigt? –

Svar:

Det åndelige legeme er ikke noget, man modtager ved døden. Det er noget, man allerede udvikler og benytter, medens man lever på det fysiske plan. Desuden er der ikke tale om eet, men derimod om ialt fem åndelige legemer foruden det fysiske, i kraft af hvilke det levende væsen opretholder en permanent, vågen, dagsbevidst livsoplevelse. Et væsens livsoplevelse er et kombineret sammenspil af seks forskellige grundenergier udløst af Jeg'et gennem tilsvarende seks forskellige grundenergi-legemer. Sålænge væsenet lever på det fysiske eller materielle plan, koncentrerer dette sammenspil sig i den fysiske dagsbevidsthed, der bæres af det fysiske legeme. Under søvnen koncentrerer sammenspillet sig i et af de fem andre legemer, der alle er af åndelig eller stråleformig natur. Ved døden mister væsenet ganske vist sit fysiske legeme, men det mister ikke den i det fysiske legemes hjerne og nerver koncentrerede, vågne dagsbevidsthed. Den overflyttes bare til et af de fem åndelige legemer, som i særlig grad er modnet og tilpasset hertil. Denne tilpasnings- eller modningsproces foregår hver nat under den fysiske søvn. Med tabet af det fysiske legeme har væsenet således kun mistet evnen til direkte at opfatte den rent fysiske eller materielle indvirkning, som det tidligere fik overført til dagsbevidstheden gennem de fysiske sanser. Men alt, hvad der sker af energiudløsning i form af tanke kan det stadigt opleve. Dets tilværelse bliver derfor herefter ikke mere i en materiel, men derimod i en tankeverden. Dets oplevelse er udelukkende kun, hvad der kan manifesteres af tanker og skabelsesprocesser i materier, der ligger udenfor det fysiske plan og derfor [slut på side 5] er af åndelig eller bevidsthedsmæssig natur.

Medens væsenet ved den fysiske søvn kun delvis har overført sin livsoplevelse fra dets fysiske til dets åndelige legeme, (det kan under søvnen stadigt reagere overfor stærke fysiske påvirkninger, i modsat fald ville der jo ikke være noget, der hed, at man kunne vække en sovende) er denne overføring ved døden blevet total. Denne totale overføring af bevidstheden fra det fysiske til det åndelige plan kan iagttages med et meget stærkt udviklet eller fuldkomment clairvoyant syn. Men denne totale overføring af dagsbevidstheden fra det fysiske til det åndelige legeme bevirker, at dette legeme ligesom bliver mere materialiseret og dermed mere synligt. Det er muligt, at det er denne proces, den omtalte clairvoyante herre har set. Men da beretningen om et sådant clairvoyant syn ikke kan kontrolleres af væsener, der ikke har højtudviklet psykiske evner, bør den ligesom alle andre ukontrolable, psykiske, mediumistiske eller okkulte påstande tages med meget stort forbehold.

 

Spørgsmål 12.

Hvis man er clairvoyant, kan man så altid stole på, at det, man ser og ad åndelig vej får at vide, er rigtigt, når man kun søger det for at vejlede og hjælpe et menneske, der har bedt om hjælp? –

Svar:

At man på rent uselvisk grundlag søger åndelig oplysning giver naturligvis en større åndelig medvind eller beskyttelse end i tilfælde, hvor oplysningerne søges på grund af selviske formål, men det ændrer ikke selve det clairvoyante syn hverken til det bedre eller dårligere, lige så lidt som den fysiske sansning, syn, hørelse etc. bliver bedre eller dårligere i moralske eller umoralske øjemed. Clairvoyance er nemlig ikke et resultat af moralsk udvikling således som tilfældet f.eks. er med kosmisk bevidsthed eller indvielse. Det forekommer derfor i en vis udstrækning hos vilde dyr og i nogen grad hos naturmennesker.

Hvis ens clairvoyante syn er så ringe, at man selv er i tvivl om dets kapacitet, vil det være klogt hurtigst muligt at ignorere det, da man ellers let kan komme ud i farlige psykiske illusioner, der kan afføde tilsvarende forstyrrelser i ens psyke eller mentalitet.