Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Spørgsmål indsendt til denne rubrik besvares i den indsendte rækkefølge, dog kun forsåvidt besvarelsen må anses for at have almen interesse. Offentliggørelsen af de givne svar i aviser, tidsskrifter o.l. må kun finde sted efter indhentet tilladelse.

Da den førstnævnte epokes væsener, som nævnt, ikke er nået så langt ned i kredsløbets verden, repræsenterer disse væsener, hvilket vil sige dyrene og junglemennesket eller fortidens primitive naturmenneske, på en måde et højere åndeligt stadium end den efterfølgende periodes mennesker. Dette åndelige stadium gav sig udtryk i den form for psyke eller åndelighed, der bliver båret af de evner, vi idag kalder "psykiske fænomener" såsom: Clairvoyance, telepati, mediumisme, psykisk villiekraft eller magi foruden den selvfølgelige tro på højere væsener, ånder eller guder, som stod bag de fysiske naturkræfter og menneskelige skæbnedannelser. Disse væsener kunne ikke i den grad skelne de hårfine fysiske detailler således som menneskene af i dag, men bedømte eller vurderede andre væsener efter det udseende, hvormed de fremtrådte for det clairvoyante syn. De så således på væsenernes aura, om de var ven eller fjende, om de var farlige eller ufarlige, ligesom de naturligvis også så de forskellige fysiske materiers udstråling eller aura. Igennem denne psykiske form for tilværelse blev de nogenlunde helskindet førte, indtil de nåede et lille stykke ind i materialismens periode, hvor instinktet mærkbart var degenereret, hvorved evnen til at overholde de nødvendige fysiske love i tilsvarende grad tabte sit fundament. Derved fik det dræbende princip en altdominerende plads i de samme væseners psyke. Men inden væsenerne nåede denne materialistiske tilstand og endnu levede i en overdimensioneret psykisk fremtræden, blev denne deres psykiske tilstand koncentreret i en psykisk villie. Det er en degenereret efterdønning herfra, der i oldtid og middelalder eksisterede under begreberne "troldom" og "hekseri" og også i nogen grad er til stede i nutidens naturmennesker om end i meget svage og tvivlsomme manifestationer. Hertil kommer så de enkelte virkelige tilfælde af psykiske evner indenfor kulturmenneskenes område. Men her må man være forsigtig, for hundreder af mennesker påberåber sig at have højere psykiske evner: clairvoyance, kosmiske glimt eller endog kosmisk bevidsthed etc., skønt de i virkeligheden er totalt blottet for at besidde evner i den retning. Deres påberåbte højere åndelige eller psykiske position er undertiden kun en slet og ret camoufleret selvforherligelse baseret på psykopatiske tendenser.

Ifølge kredsløbets love må alle ovennævnte virkelige psykiske evner degenerere til fordel for en udvikling af intellektuelle evner, igennem hvilke mennesket kan tilegne sig en realistisk, vågen, dagsbevidst viden om materiestrukturen og loven for al skabelse. Efterhånden som instinktet degenererede, skete faktisk "Udvisningen af Paradisets Have", hvilket her i dette tilfælde vil sige: den psykiske verden. Adam og Eva, hvilket vil sige mennesket, blev alene med materien, der igen er det samme som naturen og elementerne, måtte lære at overvinde disse. Dette brev "Nydelsen af Kundskabens Træ", og den moderne materialistiske verdensopfattelse af idag opstod. Her er man totalt uforstående overfor alt psykisk eller åndeligt, selv om man har en gigantisk fysisk tænkeevne. Da det ellers ufejlbarlige instinkt her er degenereret og kun udgør en meget latent og usikker foreteelse, må det materialistiske menneske selv lede sin tilværelse med sin intelligens. Denne epoke uden føling med den psykiske verden måtte blive den kosmiske død, der skulle blive følgen af "Nydelsen af Kundskabens Træ". Gennem denne epoke skulle væsenet så igen opdage, at dets fænomenale kendskab til materien ikke er livets endelige løsen. Det må have sit store kendskab suppleret med et tilsvarende kendskab til sin egen psykiske eller over tid og rum hævede åndelige identitet. Og de i spiralkredsløbet forekommende jordmennesker, der er længst fremme, er da også begyndt at fyldes med begær efter oplevelsen af livsmysteriets virkelige løsning, som altså ikke findes i den fysiske videnskabs mål- og vægtfacitter. Den kan kun opleves igennem detailler, der ligger hinsides alt, hvad der kan måles og vejes eller opleves med fysiske sanser og de psykiske evner, der var fortidens livsfundamenter, men som nu kun er rudimentære foreteelser der, hvor de endnu forekommer.

Disse fortidens psykiske evner er som nævnt meget degenereret og derfor højst usikre og tvivlsomme og helt forsvundne for det store flertals vedkommende. Da de stadig udviser en degenererende eller nedadgående tendens selv hos de væsener, i hvem de er mest fremtrædende, vil man umuligt ad denne vej komme til livsmysteriets løsning. Dette bliver så meget desto mere en kendsgerning, eftersom man ved hjælp af disse psykiske evner kun kan se den fysiske verden på et højere materielt plan. Man ser stadig kun materie, i hvilken der skjuler sig liv. Man kan se stråler og bølger, men disse udgør jo også kun materie og er ikke selve det levende eller livets ophav. Selv de ypperste af de i vore dage forekommende psykisk begavede mennesker kan ikke løse livsmysteriets gåde eller verdensproblemet. Det var ikke psykisk begavelse i form af clairvoyance eller mediumisme, der gjorde verdensgenløseren til eet med "Vejen, Sandheden og Livet". Kunne disse fortidens psykiske evner give menneskene denne ophøjede position, ville Moses jo i allerhøjeste grad have været "Vejen, Sandheden og Livet", hvilket kendsgerningerne viser, at han absolut ikke var trods sine psykiske eller magiske evner. Ligeså ser vi også, at hverken Indiens eller andre eksotiske landes berømte mystikere eller psykisk begavede mennesker – udenfor de kosmisk bevidste personer – har kunnet befordre verdensgenløsningen. Vi må derfor skelne imellem den psykiske begavelse, der kulminerede i Moses, og den psykiske begavelse, der kulminerede i Kristus eller de væsener, vi kalder "indviede". Vi ser da også, at der i selve bibelen er skelnet imellem disse to former for mentalitet. Den psykiske eller mentale tilstand, Kristus repræsenterede, hvilket vil sige: det indviede eller højeste videns menneskes mentalitet er gang på gang udtrykt som "den hellige ånd". Derved er der markeret, at der eksisterer en form for mentalitet, der ikke er hellig. Denne mentalitet er altså det uindviede menneskes mentalitet, hvad enten denne er af psykisk eller fysisk, materialistisk natur. Vi må derfor udtrykke denne fortidens psyke, der særligt giver sig udslag i magi, clairvoyance, mediumisme etc. som tilsammen udgør det, vi kalder "spiritisme", som lavpsykisk, medens vi må udtrykke den mentalitet, som giver individet den højeste absolutte viden, den store fødsel eller indvielse, som højpsykisk. At det er denne højpsykiske mentalitet eller hellige ånd og ikke en degenererende eller døende fortidslevning, der er menneskehedens fremtidige løsen, tør vel efter dette blive mere og mere indlysende for den udviklede og absolut ærlige forsker eller sandhedssøger.

Dette betyder naturligvis ikke, at spiritismen ikke kan anvendes i det godes tjeneste og være til trøst, glæde og opmuntring der, hvor den kun dyrkes i absolut uselvisk og næstekærlighedsbefordrende renkultur.