Kosmos 1982/9 side 178
Aage Hvolby
Bisættelsesmuligheder i Danmark
De hidtil anvendte metoder
I Danmark findes i øjeblikket tre forskellige, praktisk mulige metoder til behandling af lig, nemlig:
Ligbrænding
Almindelig begravelse
Balsamering
Ved ligbrændingen foregår der en praktisk talt øjeblikkelig nedbrydning af alle de levende mikrovæsener, som det er ønskeligt og muligt at beskytte. Den ved ligbrændingen opståede aske nedgraves normalt i jord.
Ved den almindelige begravelse gøres der intet for at beskytte liget mod hurtig nedbrydning. Liget anbringes direkte i en primitiv, lidet holdbar trækiste, som jordfæstes, dvs nedgraves. Ved denne fremgangsmåde foregår der en så hurtig nedbrydning ved forrådnelse, at metoden må karakteriseres som lidet hensynsfuld over for mange af de levende mikrovæsener i liget, som det er muligt at beskytte.
Ved balsameringen behandles liget normalt med formalin. Det balsamerede lig er hidtil normalt blevet anbragt i en lufttæt tilloddet metalkiske, der er indesluttet i en langtidsholdbar trækiste. Kisterne er hidtil normalt blevet placeret i over- eller underjordiske gravkamre. Almindelig jordfæstelse af kisterne har dog også været praktiseret.
Hospitalsvæsenet har ofte foretaget obduktion forud for ligbrænding og almindelig begravelse. Obduktion forud for balsamering forringer behandlingens effektivitet og bør derfor så vidt mulig undgås.
Af de tre metoder giver balsameringen den største og ligbrændingen ingen beskyttelse af de levende mikrovæsener i liget. En redegørelse for disse forhold er udgivet som et KOSMOS-særnummer af Martinus Institut i 1972. Dette særnummer blev udarbejdet i nært samråd med Martinus, som også ved senere lejligheder har anbefalet balsameringen som det mindste onde blandt de praktisk mulige metoder. Senest er hans holdning kommet til udtryk ved behandlingen af hans eget legeme.
En ny, praktisk mulig metode
I KOSMOS-særnummeret anbefales det balsamerede lig anbragt i en lufttæt tilloddet metalkiste indesluttet i en særlig konstrueret, langtidsholdbar trækiste. En del af sagens interesserede har udtrykt betænkelighed ved størrelsen af de hermed forbundne udgifter, specielt udgifterne til de særlige kister. Vi har derfor nu undersøgt mulighederne for en billigere, anvendelig fremgangsmåde.
Denne nye fremgangsmåde går ud på, at man lader sit efterladte legeme balsamere og derefter jordfæste uden metalkiste og kun indesluttet i en almindelig, lidet holdbar trækiste, der er væsentlig billigere end de ovenfor nævnte, specielle kister. Bortset fra balsameringen er der således tale om en helt almindelig begravelse.
Den beskrevne, forenklede fremgangsmåde medfører ikke krav om forlænget fredningstid for gravstedet. Skulle man ønske gravfreden forlænget ud over 20 år, kan dette opnås ved valg af et såkaldt familiegravsted. Vælger man det såkaldte liniegravsted, kan gravfreden ikke forlænges ud over 20 år.
Den forenklede fremgangsmåde indebærer en noget hurtigere nedbrydning af liget end den i særnummeret anbefalede metode. Nedbrydningen vil dog foregå væsentlig langsommere end ved den hidtil almindelige begravelsesform.
Den forenklede fremgangsmåde afviger som nævnt kun fra den almindeligt anvendte begravelse ved balsameringsbehandlingen, hvilket indebærer en forøgelse af begravelsesomkostningerne med ca. 1.000 kr. excl. moms (august 1982).
Hvilken metode bør man vælge?
På det beskrevne grundlag må den enkelte gå så langt i nedenstående rækkefølge, som er bedst i harmoni med indstilling, ønsker og økonomi.
1) Ligbrænding.
2) Almindelig begravelse.
3) Balsamering, anbringelse i uholdbar trækiste, og jordfæstelse.
4) Balsamering, anbringelse i holdbar trækiste, og jordfæstelse.
5) Balsamering, anbringelse i zinkkiste indesluttet i holdbar trækiste, og jordfæstelse.
6) Balsamering, anbringelse i zinkkiste indesluttet i holdbar trækiste, som placeres i over- eller underjordisk gravkammer.
For en ordens skyld har Instituttet fået korrektheden af redegørelsen for de praktiske muligheder bekræftet skriftligt af begravelsesforretningen N. P. Rostrup, København. Dette firma varetog de praktiske forhold i forbindelse med bisættelserne af såvel Mogens Møller (marts 1980) som Martinus (marts 1981). Firmaet indestår endvidere for, at det overalt i Danmark kan realisere alle de ovenfor anførte, nummererede muligheder, med undtagelse af den sidstnævnte.
Også andre større begravelsesforretninger i Danmark må forventes at kunne være behjælpelige med realisation af de beskrevne muligheder. Afslutningsvis bør gøres opmærksom på, at etablering og drift af en bisættelsesorganisation ikke henhører under Instituttets formål. Det må derfor forventes, at andre i samfundet på et eller andet tidspunkt tager skridt til at sætte bisættelser på den af Instituttet anbefalede måde i system.
Aa H