Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind stk. 686.

"Da virkninger eller bevægelser Jo ikke kan skabe eller opleve, men altid viser sig at være noget, der i sidste instans er villie og logik underkastet, kan de således aldrig være identisk med dette logik- eller villiebeherskende "noget", hvis tilstedeværelse uundgåeligt viser sig indirekte som en absolut nødvendig forudgående betingelse for en hvilken som helst manifestation, skabelse eller bevægelse. Det er dette forudgående betingende "noget", vi foreløbig i vor daglige tilværelse rent instinktivt og vanemæssigt udtrykker som jeg'et, endog endnu længe før vi overhovedet har skænket samme jeg's analyse eller tilstedeværelse en ren bevidst tanke. Dette jeg er således den absolut "første" årsag til alle årsager eller virkninger i vor egen eksistens. At det er den første årsag, bliver til kendsgerning derigennem, at det er hævet over bevægelsen eller manifestationen ved at være det villiebestemmende "noget" bag bevægelsen. Det kan således ikke i sig selv være villiebestemt og adskiller sig derved fra alle bevægelsesarter eller manifestationer. Det kan ikke som disse være et produkt af en forudgående tænkning, men er i sig selv "det tænkende", "det skabende", "det manifesterende". Da det ikke kan være et produkt af nogen som helst forudgående årsag, er det nødsaget til at eksistere som den absolut "første" årsag og adskiller sig derved fra alle andre former for "årsager" ved at være "Årsagsløs".

Vi har altså her i vort eget jeg fundet en årsag, som vi aldrig gennem nogen som helst ren materialistisk forskning ville være kommet til. Ja, den ville være så meget desto mere umulig at konstatere, eftersom den aldrig i noget som helst tilfælde kan eksistere som et mål- og vægtfacit. Den materialistiske forskning kan jo aldrig i noget som helst tilfælde føre til andet end erkendelsen af en virkningsgrad. Og studiet af denne virkningsgrad kan i heldigste tilfælde absolut kun føre til denne virkningsgrads årsag, ligesom det materielle studium af denne årsag, ligeledes i heldigste tilfælde, heller aldrig nogen sinde kan føre til andet end en afsløring af denne årsag som identisk med en ny virkningsgrad og således fortsættende i det uendelige, som vi allerede tidligere har berørt.

Med hensyn til jeg'et er vi allerede her kommet til et facit, der ikke eksisterer som identisk med en virkningsgrad og derfor aldrig i noget som helst tilfælde vil kunne udtrykkes i mål eller vægt. Det repræsenterer i sig selv hverken fast, flydende, luftformig eller åndelig tilstand og vil således for den rent materialistiske forskning være lig – intet. Og vi ville være nødsaget til at give den materialistiske forsker ret, der hævder, at det ikke eksisterer, hvis ikke netop alle eksisterende energier i sit samarbejde i form af naturen, i form af vore medvæseners fremtræden, i form af vor egen organisme resulterede i erkendelsen af vor egen urokkelige oplevelsesevne. Denne oplevelsesevne, der igen kun kan eksistere som den mest fundamentale realitet i ethvert levende væsen og som den mest håndgribelige kendsgerning for ethvert jordmenneske og væsener på endnu højere udviklingstrin, kan vi jo aldrig frakende at være en underlegen egenskab.

Men hvem er den underlegen? – Ja, den må jo være den realitet eller det "noget" underlegen, der oplever igennem den. At benægte, at der er "noget", der benytter den, er jo det samme som at gå imod den kendsgerning, vor egen oplevelse af livet i sig selv udgør."