Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 692 og 693.

"Med hensyn til vor erkendelse af jeg'et, da kan det ikke nægtes, at den hører ind under et oplevelsesfelt, der endnu for mange menneskers vedkommende hører til deres sanseområdes mentale fjernzone. Da de derfor ikke kan opleve jeg'et og ikke kender de mentale perspektivforhold, benægter de ganske pure dettes eksistens og gør sig således til talsmand for en påstand, de aldrig ville vove at fremføre, hvis det drejede sig om et tilsvarende fysisk problem. De påstår dog ikke, at solen ikke eksisterer om natten, selv'om den ikke kan ses, thi dette problem er så fremtrædende i deres oplevelsesfelts nærzone, at det er en kendsgerning for dem, at dens usynlighed om natten kun skyldes et perspektivforhold. At der er mennesker, for hvem jeg'et kan ligge så meget i deres mentale nærzone, at dettes eksistens er ligeså urokkelig en kendsgerning som solens, forstår de nævnte væsener ikke. De betragter derfor disse væseners erkendelse af jeg'et som overtro.

Er der da noget i vor nærzone, der kan føre os til erkendelsen af jeg'ets eksistens? – Vor mentale nærzone udgøres jo af alle menneskelige frembringelser. Og det bliver således her, vi skal søge. Har vi her nogen sinde fundet noget, der har skabt sig selv? – Har vi nogen sinde set, at et hus har bygget sig selv, eller at et jernbanetog er blevet til af sig selv? Nej, vi har aldrig endnu set, at noget i nævnte nærzone er blevet til uden som en frembringelse af et levende væsen. Men når vi i nærzonen, hvor vor sansebegavelse med hundrede procents kraft og klarhed gennemskuer alle ting, ikke kan finde noget som helst, der bliver til af sig selv, hvorfor skulle vi så antage, at tingene i fjernzonen kunne skabe sig selv. Når en påstand, der går ud på, at en klædning, et hus, en maskine eller andre ting i jordmenneskets mentale nærzone, har skabt sig selv, kun kan eksistere, ikke alene som ulogisk, men også urokkeligt måtte være en abnormitet eller et tegn på sindssyge, hvorfor skulle den samme erkendelse ikke udgøre den samme abnormitet eller sindssyge, når den gælder fjernzonen? – Med hvilken begrundelse kan vi fremhæve, at tingene i fjernzonen skaber sig selv, når det ligefrem er sindssygt at have denne antagelse om tingene i nærzonen? – Den eneste begrundelse, der ville kunne retfærdiggøre en sådan opfattelse af tingene i fjernzonen, måtte udelukkende være den, at tingene i samme zone var en diamentral modsætning til tingene i nærzonen, hvilket altså igen vil sige, at tingene i fjernzonen var udtryk for hundrede procents tilfældighed, planløshed og kaos. Men da man aldrig nogen sinde kan få en sådan opfattelse bekræftet som kendsgerning, idet livet viser det modsatte, nemlig, at alt er lovbundet og dermed planmæssigt, hvilket jo som bekendt udgør modsætningen til kaos, vil det her være synligt, at det er ligeså ulogisk eller stridende imod normalitet at betragte fjernzonens detailler som selvskabte, som det vil være sindssygt at påstå, at nærzonens detailler, såsom klædninger, huse, maskiner o.s.v., bliver til eller eksisterer uden at have levende væsener til ophav."