Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 784.

"Men det er ikke alene "bevægelse" i rummet, der her er tale om. Retter vi f. eks. vort blik ind på et eller andet såkaldt "fast punkt", det være sig en klippe, et bjærg eller en skrænt, ja, da kan vi ikke se, at disse realiteter i rummet har fjernet sig en eneste milimeter. Men vi ved jo, at de med jordkloden og alt andet, hvad der findes på den, som før nævnt bliver ført frem med en fart af ca. 30 kilometer i sekundet. Denne "bevægelse" forekommer i rummet. Men de har også en anden "bevægelse". Det er forlængst blevet en videnskabelig kendsgerning, at intet materielt stof er evigt. Det er underkastet det, vi kalder "tidens tand". Dette vil altså sige, det ældes, forvitrer, opløses og ophører dermed at være synligt i den form, det måske gennem årtusinder har befundet sig. Igennem disse årtusinder har denne klippe, dette bjærg eller denne skrænt altså været en gradvis "forvandling" underkastet. Denne "forvandling" udtrykker også "bevægelse". Var der ingen "bevægelse", var der jo ingen "forvandling". Nævnte "bevægelse" har altså ikke været en "bevægelse" i rummet, hvilket i dette tilfælde vil sige: i afstand, men er derimod en "bevægelse" i tilstand. I et bestemt tidsrum har de nævnte realiteter altså repræsenteret en "bevægelse" fra en tilstand til en anden. Denne "bevægelse" kan ikke udtrykkes som så og så mange "kilometer i sekundet". Den er jo ikke en flytning af tingenes fulde uforanderlige kvanta eller kubikindhold fra et "sted" til et andet "sted". Tingene bliver her på samme "sted". "Bevægelsen" bliver da i dette tilfælde, som nævnt, en forvandling fra en "tilstand" til en anden "tilstand". Da denne forvandling i dette tilfælde er det samme som "forvitring", der også kan udtrykkes som "svind", vil vi kunne udtrykke denne form for "bevægelse" som så og så mange kubikmeter svind pr. 1000 år eller en anden tidsbetegnelse, der kan passe ind i det særlige forhold, der har gjort sig gældende.

Men "bevægelsen" kan også udtrykke sig ved "vægt". En ting kan tage til i vægt. Denne tiltagning bliver da at udtrykke med f. eks. så og så mange gram eller kilo om dagen, ugen eller måneden, alt eftersom det nu passer ind i forholdet. "Bevægelse" kan også finde sted i "lys", hvilket vil sige "farve". Når vi siger, at en ting er falmet, hvad er det så andet end, at nævnte ting har "bevæget" sig fra en farvetilstand til en anden farvestilstand? – Hvis vi inddelte den farve, som vedkommende ting oprindelig har haft, i en skala af så og så mange nuancer fra den falmede til den ordinære tilstand, ville vi også her kunne sige, at "bevægelsen", hvilket vil sige falmetilstanden, skred frem med så og så mange nuancer i timen, om ugen eller måneden e.l.

Som "bevægelse" har været nærværende i de ting, vi her har nævnt, er "bevægelse" nærværende i absolut alt, hvad der er tilgængeligt for sansning eller oplevelse, hvilket igen vil sige: for absolut alt, hvad der ligger indenfor grænserne af det område, vi udtrykker ved begrebet "X. 3". Det er jo netop på grundlag af "bevægelsen", at sansning kan finde sted, idet denne i en hvilken som helst situation altid urokkeligt kun vil udgøre en reaktion af en eller anden tings berøring med en anden ting. Da denne berøring netop er identisk med "bevægelsen", vil den altså ikke kunne finde sted, hvis "bevægelsen" ikke eksisterede."