Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 841.

"Kan man ved en abnorm seksuel akt og indstilling opnå "kosmisk bevidsthed"? – Og her nå svaret blive et absolut "nej". For alle de væsener, for hvem ovennævnte seksuelle liv og indstilling er abnorm, hvilket igen vil sige alle mere eller mindre fremtrædende "énpolede" væsener, bliver en sådan kønslig indstilling i praksis meget nemt udløsningen af en ligefrem "nedfart til helvede", hvilket vil sige: indgangen til en række liv i kulminerende lidelse og mentalt mørke. Tro endelig ikke, at man ved nogen som helst "abnorm" foreteelse kan få adgang til den fuldkomneste og højeste indvielse, blive totalt overskygget af "Den hellige And". Tværtimod, det er jo alle "abnorme" foreteelser, der netop udgør "tærskelens vogtere" eller garanterer, at man ikke kan komme indenfor uden at have "bryllupsklædningen" på. Vi skal om lidt berøre nogle af de forfærdelige faldgruber og afgrunde, menneskene kan styrte ud i, når de altfor tidligt og ufærdige har rørt ved de kræfter, der direkte åbner portene ind til det evige lys, det ny paradis eller selve gudebevidstheden. Tro ikke, at dennes tilegnelse kun betinges af en øjeblikkelig viljesakt, der kan udløses og opfyldes ligeså let og hurtigt som opskriften fra en kogebog. Tro ikke, at man ved at gøre det eller det eksperiment øjeblikkelig kan opnå "kosmisk bevidsthed". Hvem, der forsøger dette, fører direkte og sikkert sit liv med stærk fart frem imod sindssygens og åndssvaghedens mørke sfærer. Den seksuelle viljesakt må være i kontakt med væsenets naturlige seksuelle begær. Man kan ikke ustraffet indlade sig på seksuelle udløsninger, hvis drivkilde er noget helt andet end ens indre virkelige seksuelle trang. Hvis det kun er en hundrede procents pengetrang eller begæret efter at opnå andre former for materielle såvel som mentale goder, at man indlader sig på seksuelle akter og udløsninger, der ikke har noget som helst med ens egen virkelige seksuelle trang at gøre, er man i færd med at nedbryde den højeste livsfaktor i sit eget indre. Man vil efterhånden opdage, at den tilfredsstillelse og glæde ved seksuel udløsning, der tidligere var ens højeste lykke, ikke mere kan opnås. Dette, at man indlod sig på de nye seksuelle udløsninger, der til at begynde med i virkeligheden kun var et middel til at komme til penge eller andre goder, har umærkeligt undermineret éns evne til at finde tilfredsstillelse ved den for ens eget mentale trin naturlige kønslige akt. Og da de ny seksuelle foreteelser, man har indladt sig på, heller ikke er naturlige for ens trin, ikke kan give den inspiration, fylde og glæde ved livet, som er nødvendig for at bevare legemlig og sjælelig sundhed, er man alt andet end i en lykkens sfære. Man kan ikke blive lykkelig ved det, der oprindelig var ens natur, ligesom man heller ikke kan vende tilbage fra de ny foreteelser, der måske nok giver en de materielle goder, man havde tiltænkt sig, men meget langt fra giver den livslyst, der er væsenets naturlige almenbefindende og velvære."