Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind stk. 891 og 892.

"Hvis "helvede" udelukkende skulle være en ikke-fysisk eller "åndelig" tilværelse, hvad så med al den krig, gru og lemlæstelse, sorg, sygdom og elendighed vi bliver vidne til på det fysiske plan? – Er der ikke her "gråd og tænders gnidsel"? – Kan en sådan foreteelse manifesteres stærkere eller mere kulminerende på et åndeligt plan end på det fysiske? – Hvor mange mennesker er ikke i tidens løb på det fysiske plan blevet brændt ihjel, dels ved ulykker, dels i kraft af fanatisme og overtro? – Er der ikke også et anseeligt antal væsener, der ligefrem er rådnet op stykke for stykke ved spedalskhed eller andre uhyggelige sygdomme? – Hvad mener man om at leve i organismer, der er befængte med kønssygdomme, kræft og tuberkulose for ikke at tale om sygdomme, der ganske langsomt lidt efter lidt fratager det purunge menneske sine fødders og armes brug for derefter urokkeligt at føre det mod en altfor tidlig død og tvinge det til, i denne sin lange dødsproces, at måtte mades og plejes ved hjælp af andre væseners forgodtbefindende? – Hvad mener man om de tusinder af væsener, der er sultet eller frosset ihjel, eller de væsener, der er blevet slaver af sjæls- og åndsunderminerende laster, der gør deres organismer til vrag og deres tilværelse til en årelang dødsproces? – Er dette væld af lidelser, vi her har givet eksempler på, ikke tilsammen en nagende eller fortærende ild i jordmenneskets sjæl og legeme? – Kan denne ild være værre i "himlen" eller et ikke-fysisk "helvede"? – Ja, her opgives den jo til at være "evig", hvilket vil sige, at individet i denne er fordømt til aldrig nogen sinde at kunne udfries eller frelses fra den, medens væsenerne i den jordiske lidelsestilstand i en stadig voksende udstrækning bringes til at bekæmpe den.

Som vi her har set, har vi i de jordiske lidelser fundet en rival til det ikke-fysiske "helvede"? – Skal et sådant "helvede" da bringe nytte? – Og svaret må her blive et ubetinget "ja". Den udviklede forsker vil aldrig i noget som helst tilfælde kunne blive vidne til noget i universet, der er totalt nytteløst. Hvis der kunne eksistere en ting, der er nytteløs, ville det være en umulighed, at "alt kunne være såre godt", hvilket vi jo i "Livets Bog" i livsmysteriets tolv grundfacitter forlængst har dokumenteret som kendsgerning for den virkelig intellektuelle læser. En ting, der ikke er til nytte og ifølge nævnte grundfacitter heller ikke kan være til skade, kan kun være det samme som total virkningsløs. Men derved vil den jo være lig nul eller "intet", hvorved dens eksistens er en total umulighed. Som følge heraf må det "evige helvede" enten være til nytte eller slet ikke eksistere.

Med hensyn til nævnte "helvede" er det blevet opgivet som udløsningen af den "evige fortabelse", hvilket vil sige: en indlemmelse af individet i en kulminerende tortur, lidelse eller pinsel, fra hvilken det som tidligere nævnt i al evighed aldrig kan befries. Hvilket nyttigt formål afføder denne kolossale lidelsesproces? – Når det pågældende væsen ikke kan udfries af denne forfærdelige tilstand, kan det jo aldrig nogen sinde selv få noget som helst udbytte af denne sin tilstand. Det kan ikke forandres, det kan ikke blive fuldkomment. Det kan ikke i noget som helst tilfælde udnytte den erfaring, som en sådan lidelsestilstand uværgerligt måtte bringe det. Da væsenets videre udvikling således her ikke ændres af denne lidelse, bliver samme lidelsestilstand dermed synlig som total nytteløs."