Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra tredie bind, stk. 896.

"Helvedes ild" er således i absolut forstand ikke nogen som helst "evig" "straf" eller "hævn" for "ugudelighed" eller "synder". At denne vor erkendelse er rigtig, bliver netop til kendsgerning igennem den omstændighed, at verdensgenløseren udtrykker "helvede" som "ild". Ild kan nemlig umuligt lade noget som helst være "evigt". Enten er tingene modtagelige for ilden og "brænder" eller tilintetgøres" og kan da ikke være nogen "evig" foreteelse, eller også er tingene uimodtagelige for ilden og vil da ligesom asbest eller andre ildfaste stoffer være ganske uberørte af ilden. Da ilden kun kan eksistere som en stofforvandlende proces, kræver dens eksistens, at der må være noget stof, den kan forvandle. Det er dette stof, vi kalder "ved på bålet". Ligesom et vandfald umuligt kan eksistere uden vand, således kan den stofforvandlingsproces, vi kalder "ild", umuligt eksistere uden stof eller ved. Hvis et menneske kastes ind i en ild, vil det kun kunne befordre denne ild i samme udstrækning, som dets organismes stof kan være ved på dette bål. Efterhånden som ilden får forvandlet samme organismes stof til aske og røg eller luftformige stoffer, vil den ganske uundgåeligt af sig selv slukkes af mangel på ved. Intet levende væsens organisme kan derfor evigt holde en ild vedlige, men kun i et sådant tidsrum, som det tager for ilden at forvandle dets organismes stof til andre kemiske forbindelser eller den synlige røg og aske. Det er således en absolut umulighed for noget som helst at kunne brænde "evigt". Men da en hvilken som helst proces akkurat ligesom ilden kun kan eksistere eller holdes i gang, så længe den kan få næring igennem et eller andet stof (enhver proces, bevægelse eller manifestation er nemlig i princip ligesom ilden "stofforvandling" og kan kun finde sted så længe, der er stof nok til næring for processen), vil intet som helst væsen, i kraft af sin begrænsede stofmasse, kunne blive genstand for et "evigt" "helvede", ligegyldigt om det fremtræder i fysisk organisme, eller det er udenfor kødet og fremtræder i organismer af "åndelig" materie. Begge former for organismer består i lige grad af stof og er derfor underkastet stoffets love. Når et så fremtrædende og stort væsen som en verdensgenløser bruger udtrykket "helvedes ild", så vil han aldrig i noget tilfælde hermed kunne have ment noget så ulogisk og tåbeligt som et væsens prisgivelse en pine, en smerte eller ild, der aldrig i al evighed kunne ophøre. En så naiv forestilling eller overtro er kun mulig der, hvor man ikke har noget som helst kosmisk indblik i energiernes eller stoffernes love. Et væsen, der har så dyb indsigt i bevægelsernes og materiernes love, at han ved, at den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd, et væsen der ved, at hans forfølgere, bødler eller mordere "ikke vide hvad de gøre", et væsen der ved, at Forsynet eller livet betaler alle efter deres gerninger, et væsen der ved, at intet er tilfældigt, men at endog "vore hovedhår er talte", kan ikke være uvidende om en så ringe og åbenlys ting som den, at ethvert bål kræver ved, eller enhver proces kræver næring for at kunne bestå."