Kontaktbrev 1962/25 side 11
UNGDOM
Ungdom er ikke en bestemt periode i livet – det er en sindstilstand. – Det er viljekraft – evne til fantasi – en sjælsrigdom – modets herredømme over frygten – eventyrlystens over mageligheden.
...ooOoo...
Ingen ældes blot ved at leve et vist antal år – folk ældes kun, når de glemmer deres idealer. – År rynker huden – men at miste evnen til at begejstres rynker sjælen. – – –
...ooOoo...
Sorger, tvivl, mangel på selvtillid, frygt og fortvivlelse, det er de hurtige alternativer til de lange, lange år, der bøjer hovedet og fører den levende ånd tilbage til støvet. – – –
...ooOoo...
Enten 70 eller 16, ethvert levende hjerte elsker underet, betages af stjernerne og det uendelige, udfordrer uforfærdet skæbnen og har uudtømmelig barnlig interesse for: hvad så?
...ooOoo...
Du er så ung som din tro – så gammel som din tvivl – så ung som din selvtillid og så gammel som din frygt – så ung som dit håb og så gammel som din fortvivlelse. – – –
...ooOoo...
Så længe dit hjerte kan modtage indtryk af skønhed, glæde, mod, storhed og kraft fra denne jord og fra det uendelige – så længe er du ung. – – –
...ooOoo...
Men når kræfterne er udtømte, og pessimismens sne og kynismens is har lejret sig i dit hjerte, så – og så først – er du gammel – og må Gud være din sjæl nådig. – – –
(Ovenstående citater er tilsendt os uden kildeangivelse)