Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra fjerde bind, stk. 1121.

"I denne "indre verden" eller væsenets "salighedsrige" kan, som allerede nævnt, udelukkende kun eksistere de af realistiske "oplevelser" affødte "erindringer". En hvilken som helst "oplevelse" er nemlig i virkeligheden i sin højeste instans en i den "ydre verden" forekommende skabelse af "erindringer". En "oplevelse", der ikke skaber "erindring", er ikke nogen "oplevelse". Den har ingen indflydelse på individet og vil således i dets bevidsthedsskabelse være lig "intet", hvilket altså igen vil sige det samme som, at en sådan "oplevelse" er en total umulighed. En "oplevelse" vil i henhold hertil umuligt kunne eksistere eller opstå uden netop at være en i individets indre fremtrædende "billeddannelse" eller "kopiering" af den "ydre verden". Hele det "levende væsen"s "indre verden" er således en i "salighedsmaterie" materialiseret "gengivelse" eller "kopi" af den "ydre verden", således som vedkommende væsens sanser har reageret over for den. Men dermed har væsenet fået "foræret" en fuldstændig "gengivelse" af den "ydre verden". I dets indre fremtoner en strålende "levende kopi" af universet eller verdensaltet med dets umådelige områder af verdener, solbyer og mælkeveje for ikke at tale om væsenets egen klodes mangfoldighed af livsformer og detaljer, væsener og ting, alt eftersom dets sanser har været i stand til at reagere over for samme "ydre verden". Der findes således ikke en eneste ting i nævnte "ydre verden", væsenet har oplevet, der ikke har efterladt sig en nøjagtig "levende kopi" i dets "indre verden", det være sig enhver form for bevægelse, enhver art af faste, flydende, luftformige og stråleformige ting, det være sig talende og skabende menneskearter med deres kunstværker, deres fysiske og mentale kunnen, det være sig havets brusen og bjergenes stilhed, vinterens snefog, rimtåge og iskrystaller, sommerens blomsterflor, bølgende varmedis, lyse nætter, det være sig troperegioner med jungler, vilde dyr og mærkelige planter, palmelunde, koraløer, ørkener og luftspejling, det være sig vældige naturkatastrofer, vulkanske udbrud, jordskælv, stormflod såvel som stille måneskinsnætter, havblik og solglitrende bølger o.s.v., o.s.v. Alle detaljer fra den "ydre verden" er således i form af "levende kopier" til stede i væsenets "indre verden", alt eftersom disse er blevet oplevet af det pågældende væsen. Og midt i hele denne væsenets "indre verden" vandrer, ligeledes i form af "levende kopier", alle de oplevede væsener rundt, der har været dets forældre, venner, kammerater, dets ægtefælle, børn og søskende samt alle andre oplevede medmennesker af mere eller mindre nært eller fjernt bekendtskab, såvel venner som fjender. Ligeledes er naturligvis også alle andre oplevede foreteelser, såvel dem væsenet holder af, som dem det ikke holder af, til stede i form af "levende virkende kopier" her i væsenets "indre verden". Ja, denne "indre verden" rummer inden for sit område absolut alt, hvad væsenets sanser overhovedet har reageret over for af den "ydre verden"s detaljer, hvilket igen vil sige: alt, hvad væsenet til dato har sanset eller oplevet. Men når alt, hvad det "levende væsen" til dato har sanset eller oplevet af den "ydre verden"s detaljer, således i kopieret form er til stede her i dets "indre verden", vil dette jo sige det samme som, at hele verdensaltet i dets gigantiske udstrækning, således som det har taget sig ud for væsenets sanser, eller som det har oplevet det i sin "ydre verden", totalt er til stede i dets "indre verden". De detaljer, væsenet slet ikke har anet og langt mindre oplevet, eksisterer jo endnu ikke for samme væsen i den "ydre verden" og kan derfor heller ikke eksistere i dets "indre verden". Men her savnes de jo heller ikke, ligeså lidt som de savnes i den "ydre verden". Hvem savner det, som ikke anes at eksistere? – Alt, hvad væsenet "aner", "tror" og "ved", der eksisterer i den "ydre verden", forekommer naturligvis ligeså urokkeligt sikkert i dets indre verden henholdsvis i form af "anelse", "tro" og "viden".

Men tænk, hvad det vil sige således at eje en "levende" og fuldkommen total "kopi" af det oplevede verdensalt eller univers som sin egen absolut "private ejendom", ja, som et for andre væsener ganske utilgængeligt "lønkammer", udelukkende skænket af det evige Forsyn. I sandhed en i ordets absolutte forstand guddommelig gave."