Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Citat fra fjerde bind, stk. 1265-66-67 (fortsat fra forrige citat).

"Nej, vi kommer således ikke uden om erkendelsen af urokkeligheden i energiarternes eller stoffernes faste reaktionsevne. Dette, at et stof urokkeligt virker med sin særlige specielle reaktionsevne, evigt smager sådan eller sådan, er giftigt eller ødelæggende eller er gavnligt overfor det eller det, er netop fundamentet for alt bevidsthedsliv og skabelse. Alt bevidsthedsliv består jo udelukkende i dette ene, at opleve hvorledes reaktionerne af stofferne eller energierne virker på det eller det. Findes der nogen anden form for oplevelse af livet? – Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at opleve erfaringer på nogen som helst anden måde? – Og er det ikke netop i kraft af stoffernes permanente eller stedsevarende reaktionsevne, at vi er i stand til at udnytte disse reaktioner i vor skabelse? – Er det ikke i kraft af disse, at vi forud for en særlig skabelse kan planlægge denne skabelse? – Gælder det ikke for en husmoder i den daglige madlavning såvel som for bygningsingeniøren i hans planlæggelse af et stort ingeniørarbejde? – Hvad er en kogebog andet end en fortegnelse over "stofvirkninger" eller reaktioner, som en husmoder kan anvende i sin fremstilling af nærende føde. Og hvad er ingeniørens planer over sit arbejde andet end en fortegnelse over en kombination af de "stofvirkninger", som er nødvendige eller med fordel kan anvendes i den eller den påtænkte skabelse? – Men hvorledes skulle vel disse fortegnelser og udarbejdelser af planer kunne skabes, hvis ikke de pågældende stoffers eller materialers reaktionsevner eller egenskaber i forvejen eksisterede og kendtes som faste, permanente og af ønsker uafhængige principper? – Hvis ikke disse principper var evige eller urokkelige, ville al skabelse, al manifestation og dermed alt bevidsthedsliv således være en absolut umulighed i universet.

I kraft af, at alle eksisterende energiarters eller stoffers reaktionsevner er evige uforanderlige principper, bliver det levende væsens jeg netop ved hjælp af disse principper, hvilket vil sige "årsags- og virkningsloven", i stand til at skabe eller manifestere. Det kan med "sukker" "søde", med "salt" "salte", med "syre" "syrne" eller med "gær" "gære". Det kan med "ild" "brænde", med "vand" "slukke" ild. Det kan kombinere færre eller flere stoffer eller energiarter sammen og derved skabe "nye stoffer", med hvilke det igen kan skabe "nye virkninger", der atter kan kombineres og udnyttes som "midler", "redskaber" eller "årsager" til "nye virkninger" og således fortsættende. Og det er på denne måde, at jeg'et er i stand til at opretholde den kombination af stoffer eller energiarter, der udgør dets organisme. Hvad er denne andet end en kombination af stof- eller energiarter, med hvilke det kan skabe nye "energiarter" eller "virkninger"? – Det er jeg'ets særlige kombination af disse nye virkninger, vi kender som dets mentale struktur, dets karakter, dets begær og handlinger eller kort sagt, hele dets samlede reaktionsevne overfor de det omgivende væsener og ting. Og i kraft af denne sin samlede reaktionsevne bliver det selv en slags "stof" overfor sine omgivelser.

Denne væsenets samlede reaktion kan være kulminerende, sund og velværedannende behagsfornemmelse for dets omgivelser, og vi kalder da denne væsenets fremtræden "kærlighed". Og vi er således her ved den allerhøjeste kombination eller skabelse af harmonisk "stof"- eller energireaktion, der overhovedet kan frembringes indenfor jeg'ernes kombinering af "energierne" eller ""stofferne". Men det levende væsens samlede reaktion overfor omgivelserne kan også være en slags altødelæggende gift eller sprængstof, der opløser, ætser, nedbryder og splintrer alle andre "energi- eller stofkombinationer" i vedkommende væsens omgivelser. Det er denne reaktionsevne, vi har lært at kende som "hadet". Og vi har i denne energiform eller reaktionsevne den yderste grænse for, hvad der kan skabes af disharmonisk "stof". Vi har således i de to nævnte "stofarter" eller reaktioner de to yderste poler eller det højeste og det laveste trin for al eksisterende reaktion eller energiudfoldelse i tilværelsen eller verdensaltet."