Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Uanset at vort liv består af en permanent oplevelse af døgn, der følger efter hinanden, så er der trods alt forskel på disse døgn. Vi ved det, når vi når det døgn, der besegler, at vi selv er blevet et år ældre, og vi ved det, når vi når årets sidste døgn. I begge tilfælde standser de fleste af os op og kaster uvilkårligt blikket tilbage for ligesom at gøre status. Gav det år det, man ventede, eller kom det til at bestå af én lang række af skuffelser? I de fleste tilfælde må man nøjes med at konstatere, at det faktisk blev en ofte lidt utiltalende blanding af lyse og mørke dage med slagside til det mørke. Vi befinder os ikke for intet i en overgang mellem to mentale zoner: dyrets og menneskets. Der er fremdeles stor forskel på det gode, vi vil – og det gode vi får gjort!

Da jeg i 1960 vendte tilbage fra min sidste rejse til Indien, var jeg fast besluttet på ikke at rejse ud igen, før ganske bestemte ting herhjemme var bragt i orden. Livet ude havde lært mig, at skulle arbejdet iblandt fremmede lykkes, måtte sagens hovedcenter være fuldt udbygget. Det nytter ikke at starte et virkeligt omfattende arbejde i det fremmede, før oversættelser ligger klar, og før selve hovedcentret fungerer perfekt.

Nu, hvor jeg igen for alvor begynder at udarbejde planer for lange rejser, hvis eneste formål bliver at forkynde eksistensen af Martinus verdensbillede, forekommer det mig meget naturligt at se tilbage over årene, der er gået siden dengang, det første store jetplan, der startede fra New Delhi, larmede mig hjem på ca. 15 timer. Hvad er der nået i disse fire år?

Først ombyggede vi vor store feriebys gamle foredragssal til det i dag så uundværlige Anneks, der med sine 14 værelser med spisekrog for længst har vist sin absolutte berettigelse. Dernæst byggede vi feriebyens nye foredragssal, som med plads til ca. 300 mennesker vil dække behovet mange år fremover, og endelig overdrog flertallet af feriebyens grundejere os deres såkaldte "klubhus", som vi derefter ombyggede til et pensionat, sagen kan være bekendt både hvad angår udstyr og format. Så er alle lejligheder i vore pavilloner takket være en strålende svensk indsats blevet moderniserede på en sådan måde, at vi med fuld ret kan hævde, at feriebyens kvalitet nu er indiskutabel. Og som endelig afslutning på disse hver for sig meget krævende om- og nybygninger fuldbyrdede vi ombygningen af centret på Mariendalsvej, således at det virkeligt kan tjene sagen som udgivelsescenter for al Martinus-litteratur. Vi har nu ikke alene de kontorer og lagre, vi behøver, vi har også en maskinpark, hvis kapacitet med lethed klarer de opgaver, de nærmeste år kan lægge på vore skuldre. Når jeg bruger udtrykket "vi", skylder jeg at gøre opmærksom på, at disse store arbejder hovedsageligt er udført af en yderst beskeden gruppe mænd og kvinder, der uden hensyn til arbejdstidens længde og byrdernes tyngde udførte dette arbejde som en kær pligt, de følte skulle fuldbyrdes. Der har været både nødvendige og unødvendige vanskeligheder undervejs. Men ligegyldigt af hvilken art vanskelighederne end har været, har de ikke haft den mindste indflydelse på den fællesvilje, der har løst alle disse opgaver.

Men vort arbejde har ikke alene haft et materielt sigte, selv om det for nogle kan se sådan ud. Vi har løst disse materielle opgaver, fordi deres løsning i sig selv udgør selve forudsætningen for løsningen af de åndelige opgaver, vi har givet vort liv til. Martinus fylder 75 år til sommer. Bag sig har han nu en enestående produktion, som område for område evner at besvare selv de mest eksakte spørgsmål inden for livsytringsforskningens område. Vi står her over for en åndelig kilde af sådanne dimensioner, at den formår at slukke selv den mest brændende åndelige tørst, et menneske kan føle. Jeg har fulgt denne åndelige skats tilblivelse fra den dag, den første side af den nuværende Livets Bog blev til, og min længsel efter at bringe både det budskab, hans bøger indeholder, såvel som bøgerne selv ud til den "store verden" har aldrig afladet. Den er i dag, som den var, da jeg første gang blev mig bevidst, hvilken mission Martinus var kommet for at fuldbyrde.

Den "store verden"? Ja! For nægtes kan det ikke, at Martinus arbejde endnu kun er kendt inden for noget, man med rette kan kalde "en lille verden". Sandt nok har vi kontakter i mange lande, men disse kontakter er kun værdifulde i den udstrækning, de bliver anvendt. I de år, der er gået, siden jeg forlod Indien, har vi opretholdt kontakten med alle gruppeledere, men ingen af dem lægger skjul på, at de nu venter mig tilbage, for at der kan komme ny vækst i de respektive centre. Dette forhold gør sig gældende overalt, hvad enten det drejer sig om Indien, Japan eller U.S.A. Jeg har altid følt mig nært knyttet til det engelsktalende område i verden og føler det som noget naturligt at arbejde inden for det område. Men også et andet sprogområde ligger mig stærkt på sinde: det tyske! Vi har syd for vor grænse et mægtigt tysktalende område, som, hvad lidelser angår, i vor egen tid har været ude for rene vivisektioner. Det er klart, at der her er utallige mennesker, der har brug for Martinus tanker, og at vi ikke vil kunne tale om et internationalt arbejde, før det er bragt inden for vor interessesfære. Så også her er vi i gang med oversættelser, hvis udgivelse må realiseres i de nærmeste år.

Vender vi os mod vort store naboland Sverige, ser vi, at bortset fra vore svenske venners fantastiske indsats i Kosmos Ferieby og det stadigt voksende besøg af svenske interesserede der, har Sverige også en Nils Kalén, som fra sit forlag i Lindköping virker for Martinus arbejde med næsten eksplosiv kraft. Mange Martinus-bøger har allerede gennem ham set dagens lys på det svenske sprog, og takket være et strålende samarbejde mellem ham og en anden af vort arbejdes trofaste venner i Sverige, redaktør Agne Windmark, Stockholm, forelå Livets Bog I på svensk til den lige overståede jul. Hvilket kæmpearbejde og hvilken økonomisk risiko, der ligger bag denne udgivelse, ved i hvert fald jeg en hel del om. Men jeg føler mig overbevist om, at vore svenske venner også ved at påskønne denne i virkeligheden aldeles fantastiske indsats af disse to mænd, for hvem vort arbejde er livet på samme måde, som det er det for os. Og oppe i Stockholm arbejder Sigge Westerlund dels på en næsten epokegørende form for båndundervisning samtidigt med, at han i samarbejde med trofaste venner deroppe er i færd med at lægge grunden til et regulært svensk Martinus-Institut. Vi vil høre en hel del fra svensk side i de nærmest kommende år!

Så meget om arbejdet uden for vore grænser. Den energisk arbejdende esperanto-gruppe under ingeniør Ib Schleichers ledelse har jo igennem en tidligere udsendelse allerede gjort rede for sit arbejde.

Ingen bør være i tvivl om, at vort arbejde i udlandet ikke alene vil komme i gang, men også i et omfang, der vil få en og anden til at studse. At alt dette vil koste penge, mange penge, ved jeg akkurat lige så godt som De. Men hvor der er vilje, er der vej. Vi fandt denne vej under opbygningen af arbejdet her i Skandinavien, og vi vil finde den inden for de her nævnte områder også. Vær aldrig i tvivl om det!

Imidlertid er der endnu et område, der optager mig meget, og som meget længe har været i mine tanker. Dette område udgøres af de mange foredrag, Martinus har holdt gennem hele sit liv. Manuskripterne til disse foredrag har vi, og mange af dem er allerede bearbejdet både af Martinus selv, af Mogens Møller og af mig.

I samråd med sagens bestyrelse har jeg bedt Mogens Møller om at forestå udgivelsen af disse mange foredrag i bogserien "Kosmiske Lektioner", således at vi kan udgive én bog hver måned. Planen er den, at så snart de danske udgaver af disse foredrag begynder at foreligge, da at lade dem oversætte til de sprogområder, der mest har dem behov. Der findes jo ikke det område af livet, Martinus ikke har belyst i disse foredrag, og ingen af os, der har lyttet til dem, vil nogen sinde kunne betale den gæld, vi står i til ham for den indsigt, han gennem dem har givet os. Jeg føler meget stærkt, at udgivelsen af denne serie i sig selv er en kulturopgave på linje med udgivelsen af hans store symbolværk, og at der her kræves et offer af os, for at denne opgave kan blive løst. Vi må kunne blive en gruppe på ca. 500 mennesker, der har råd til at ofre ca. 5,00 kr. om måneden på løsningen af denne opgave. Vil De være med, beder jeg Dem returnere vedlagte blanket. Er interessen stor nok, og det tror jeg, den er, vil denne opgave straks blive realiseret. Hvis ikke, har jeg i min trang til at føre Martinus tanker ud til en større offentlighed, end tilfældet er i dag, været "foran Forsynet" og tager naturligvis konsekvensen deraf!

Kosmos Ferieby er nu ved at være fuldt udbygget, og vi imødeser den kommende sæson med meget stor spænding, idet vi agter at udarbejde en klar plan for undervisningen deroppe. Selv befinder jeg mig nu for første gang i alle disse år i den lykkelige situation, at ansættelsen af et regulært inspektørpar aflaster mig for de mange rent fysiske opgaver, der hidtil har hvilet på mig. At dette inspektørpar ikke alene er svensk, men forud kendt af de fleste af vore gæster, gør kun glæden ved deres ansættelse så meget større for os alle. Det drejer sig om Stig og Sylva Hansson, Göteborg, to mennesker, der for længst i praksis har vist, hvilken åndelig kvalitet de har. Men netop dette, at disse to trofaste venner af sagen overtager den rent fysiske ledelse af feriebyen i samarbejde med mig, giver mig den frihed til åndelig beskæftigelse, jeg i nogen grad har måttet savne. Der har ikke været den tid til personlige samtaler med de mange gæster, jeg har ønsket, ej heller til den undervisningsform, jeg gerne ser udbygget. Denne tid har jeg nu, og den vil blive brugt!

Også vort vegetariske pensionat vil blive reorganiseret. Der var visse besværligheder med dets etablering, men de er nu overvundet. Vi har naturligvis ikke kæmpet for den vegetariske tanke og for vegetarisk levevis i disse mange år uden nu, hvor vi har chancen, at ville søge at skabe et virkeligt fuldlødigt vegetarisk pensionat.

Så snart disse planer er fuldt udformede, vil De høre om dem. I det hele taget regner vi med at kunne sende Dem enhver information om livet til sommer i feriebyen inden alt for længe. Her vil jeg til slut blot nøjes med at skrive, at alle kræfter vil blive sat ind på at skabe en sommer, der, om det går, som vi planlægger, vil give Dem en lysende række af glade minder om samvær i netop den ånd, der er denne sags adelsmærke!

Anden del af Martinus store Symbolbog er netop ved at udkomme, medens jeg skriver disse linjer. Jeg kan ikke her på grænsen til det nye år lade være med at bringe de mange, der for længst har indsendt deres bestilling på dette værk, som er så enestående i sin natur, en hjertelig tak! I mere end en menneskealder har jeg undervist i Martinus symbolik, og ingen ved bedre end jeg, hvilken strålende inspiration den virkelige forståelse af hvert eneste af hans symboler giver udtryk for. Jeg har gentagne gange i mine foredrag betegnet disse symboler som min egen undervisnings "noder". Jeg ved, at hver den, der for alvor trænger ind i disse symbolers inderste væsen, vil opleve intuitioner, igennem hvilke selve livsmysteriet i glimt vil åbenbare sin egen løsning. Når dette værk engang ligger færdigt fra Martinus egen hånd, vil verden have netop den grundbog i Kosmologi, der aldrig skal udkomme i nogen "forbedret" udgave!

– – – – – – –

Vi befinder os på tærskelen til et nyt år i både klodens og vort eget liv. Ingen af os ved med sikkerhed, hvad det vil bringe. Vi ved kun ét, og det er, at skal sorgen hjemsøge os, står den stærkest, som undlod at grave sine "talenter" ned! Alt for mange er i vor tid faldet for en yderverdens glimmer, for alt det tekniske legetøj, vi på alle sider er omgivet af, og som meget ofte søger at stjæle livet, det virkelige liv, ud af vore hænder! "Mennesket lever ikke af brød alene", er det blevet os sagt. Og det gør vi ikke! Men det er i dag lettere end nogen sinde før at kvæle åndens behov for lys, derfor møder vi så mange åndeligt forkrøblede mennesker. Men "den gode jord" findes stadig væk, og derfor må vi alle, hver og en af os, aldrig ophøre med at så den kosmiske sæd, studiet af Martinus analyser har bragt os i berøring med! Så den med ord, men endnu mere med gerning – gør vi dette, sår vi en sæd, der giver os selv mangefold!

Med ønsket om, at vi alle i det tilstundende år må vokse i indsigt og ånd og med håbet om, at De hver især må møde uendelig meget lys på Deres vej, siger jeg Dem tak for året, der gik. Tak for hver en kærlig håndsrækning, enten den så var af fysisk eller åndelig art! Tak for hvert et prøveabonnement på vore breve, De satte i gang! Ja, tak for hver en lille ting, hver en kærlig tanke i hverdagen – – det er denne indre samhørighed imellem os, der bragte vort arbejde frem i verden, og det vil fortsat være den, der, som en af mine nu afdøde indiske venner engang skrev om Martinus, "vil gøre hans indsats til et træ, under hvis krone enhver træt og ulykkelig sjæl skal finde hvile!"

Med de kærligste nytårsønsker fra alle mine kammerater og medarbejdere og med en inderlig tak for hver eneste kærlig julehilsen, jeg har modtaget!