Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med rod i en vis interesse for Rudolf Steiners lære, Antroposofien, vil jeg gerne bede Dem oplyse, hvad specielt Martinus Kosmologi har at svare på følgende spørgsmål:

1. Hvilke ændringer i jorddyrkningen vil kosmisk forståelse medføre?

2. Hvilke ændringer i pædagogikken vil kosmisk forståelse medføre?

3. Hvilke ændringer i lægepraktikken vil kosmisk forståelse medføre?

4. Hvordan vil moderne psykologi kunne drage nytte af kosmologien?

Jeg er udmærket klar over, at disse spørgsmål ikke lader sig besvare blot tilnærmelsesvis udførligt i et Kontaktbrev, men jeg anser det for meget værdifuldt, at man drager dagliglivets problemer ind i debatten og søger at belyse sådanne ud fra den forståelse, kendskabet til Kosmologien giver. Dette kan vel også være med til at forhindre den almindelige tendens hos mennesket til at bruge Kosmologien som al anden religion til en flugt bort fra dagliglivets problemer.

– – – – – – –

Da det i hvert af de tre spørgsmål efterlyses, hvilken ændring "kosmisk forståelse" vil medføre på de tre berørte områder, vil det måske være rigtigst først at gøre rede for, hvad "kosmisk forståelse" vil sige. Fra Martinus side svares der, at det vil sige en forståelse, der beror på indsigt i tilværelsens kosmiske love og principper. Det vil igen sige de realiteter, verdensaltet skylder sin fremtræden som et Kosmos, altså som et verdensalt, i hvilket der trods tilsyneladende stedvis kaos hersker den strengeste lovbundenhed og orden.

En sådan forståelse er menneskeheden i første række på vej til at indhente gennem sin udøvelse af naturvidenskab. Denne repræsenterer dog kun det første skridt på vejen, nemlig i den forstand, at den kun leder til forståelse af de love og principper, der behersker verdensaltets fysiske natur. Imidlertid påvises verdensaltet fra Martinus side også at rumme en ikke-fysisk natur, der ligeledes beherskes af love og principper, og det er først i det øjeblik, der foruden at være opnået kendskab til de førstnævnte også besiddes kendskab til disse sidstnævnte love og principper, at mennesket kan siges at råde over en"fuldstændig"kosmisk forståelse". Med hensyn til den sidstnævnte del af denne forståelse erhverves den som et resultat af menneskets fortsatte udvikling – specielt på det humane talents område, idet en sådan udvikling er ensbetydende med en fremvækst af de sanseorganer (intuitionsorganer), ved hvis hjælp mennesket kan skue ind i verdensaltets ikke-fysiske natur.

At det virkelig er af betydning for mennesket at komme i besiddelse af fuldstændig "kosmisk forståelse" og ikke blot den delvise forståelse, naturvidenskaben giver adgang til, vil formodentlig besvarelsen af de foranstillede fire spørgsmål gøre øjensynligt.

1. Med hensyn til jorddyrkningen vil kosmisk forståelse og dermed totalt indblik i verdensaltets samtlige bærende principper og love medføre, at man helt forlader en del af nutidens dyrkningsmetoder og interesseområder. Dette skyldes for det første, at den kosmiske forståelse bl.a. indeholder den erkendelse, at jordkloden er et levende væsen, over for hvilket man har moralsk ansvar, akkurat som man har det over for ethvert andet væsen i sine omgivelser. Men et sådant ansvar honorerer man ikke i de tilfælde, hvor man med henblik på jorddyrkningen anvender metoder, der med tiden betyder en fuldstændig forgiftning og udplyndring af jorden. Thi set i det perspektiv, en kosmisk forståelse giver, er en sådan medfart i virkeligheden en partiel forgiftning af jordklodevæsenets fysiske organisme. I den udstrækning mennesket er ansvarligt herfor, overtræder det derfor selve livets grundlov, d.v.s. næstekærlighedsloven, og i samme udstrækning må det gøre regning på at blive genstand for en anden fundamental lovs virkninger, nemlig skæbnelovens. Disse virkninger kan komme til syne på overordentlig mange måder, men fælles for dem alle er, at de har karakter af ubehagelige oplevelser for mennesket. Af denne grund alene vil en kosmisk forståelse derfor orientere mennesket om, at det ikke på længere sigt er i dets interesse at fortsætte med de nugældende forgiftende jorddyrkningsmetoder, hvorimod man må se at komme i berøring med metoder (f.eks. den biodynamiske), der i enhver henseende er i kontakt med livets kosmiske love og principper – altså de love, der gælder for jordklodevæsenets fysiske liv.

2. Med hensyn til pædagogikken vil denne fra en kosmisk forståelses skatkammer især hente perspektiv og inspiration af kendskabet til reinkarnationen samt den hermed forbundne repetitionsproces under et individs opvækst fra baby til voksen. Og ligeledes vil den kunne drage fordel af kendskabet til loven for talentkernedannelse samt de love og principper, der gælder for viljeslivet. På grundlag af disse faktorer alene vil pædagogikken blive påvirket til at undergå en fuldstændig revolution – således ikke mindst angående indstillingen til spørgsmålet om "skyld", "ansvar" og "straf" i samfundslivets forhold.

3. Hvad angår lægepraktikken kan det kort svares, at en kosmisk forståelse her frem for alt vil inspirere til en storstilet og koncentreret udforskning af det spørgsmål, hvordan man effektivt kan forebygge sygdommes opståen, således at man så vidt muligt helt kan undgå nogen sinde at skulle iværksætte helbredelse. Som bekendt forholder det sig i dag nærmest omvendt; alle disponible kræfter er sat ind på udforskning af metoder til sygdomsbekæmpelse, medens spørgsmålet om effektiv sygdomsforebyggelse nærmest overses. En sådan tingenes tilstand vil imidlertid en udbredt kosmisk forståelse omfattende såvel lægepraktikkens ydende som nydende parter totalt ændre, og med det resultat til følge, at en stadigt sundere menneskehed med generationernes udskiftning vil optræde på det fysiske livs scene. (Emnet er i øvrigt udførligt behandlet i bogen: "Hvordan kan jeg gøre Guds vilje", kr. 7,50).

4. Med hensyn til psykologien repræsenterer denne måske det menneskelige aktivitetsområde, der mest omfattende kan drage nytte af en kosmisk forståelse.

For det første vil en sådan forståelse fremtvinge en fuldstændig revision og omlægning af alle forestillinger vedrørende grundlaget for psykologiske mekanismer. Dette grundlag opfattes jo for tiden som rent biologisk, jævnfør f.eks. professor Jørgen Jørgensens lærebog: "Psykologi på biologisk grundlag", men vil senere i relation til den kosmiske forståelse blive opfattet som parafysisk, eller rettere parabiologisk. Hermed hentydes til betydningen af den organiske udrustning af overfysisk natur, der eksisterer "bag" det levende væsens fysiske organisme, og som udgør det virkelige grundlag for de psykologiske mekanismer.

Dernæst vil psykologien på grundlag af sine reviderede opfattelser i høj grad kunne skænke inspiration til såvel pædagogikken som lægepraktikken og psykiatrien – ja, endog til fysik, filosofi og erkendelsesteori samt mange andre videnskabelige discipliner, simpelt hen fordi den gennem sin beskæftigelse med mennesket – herunder ikke mindst mennesket i dets egenskab af iagttager og forsker – indtager en afgjort nøglestilling.

Det skal til slut bekræftes, at det er umuligt her at give noget fyldestgørende svar på så omfattende spørgsmål som de stillede, men forhåbentlig er det alligevel lykkedes at tilvejebringe et indtryk af de omvæltninger, fremvæksten af en kosmisk forståelse vil medføre for menneskelivet.