Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1966/11 side 11
PROGRAM FOR HØJSÆSONEN
I KOSMOS FERIEBY
1966
 
Mandag den 4. juli kl. 20: Martinus holder foredrag
Tirsdag den 5. juli kl. 10: Mogens Møller: Fra "kedelige tal" til spændende livsanalyse
Onsdag den 6. juli kl. 10: Mogens Møller: Talsproget og analysen af de 12 grundfacitter.
Onsdag den 6. juli kl. 10: Fhv. minister, overlæge Viggo Starcke: Retten til livet (abortproblemet)
Torsdag den 7. juli kl. 10: Mogens Møller: Det faste punkt og bevægelsen i tallenes verden og i livet. Spiralkredsløbet, reinkarnation, det treenige princip m.m. udtrykt i talsproget.
Fredag den 8. juli kl. 20: Mogens Møller: "Hvad er det vi tager med os?" Et foredrag om reinkarnation og individualitet
Lørdag den 9 juli kl. 20: Hyggeaften på TERRASSEN
Søndag den 10. juli kl. 14: Bankdirektør Halfdan Kristiansen giver en oversigt over J.A.K.s praktiske arbejde
Mandag den 11. juli kl. 20: Martinus holder foredrag
Tirsdag den 12. juli kl. 10: Erik Gerner Larsson: Gennemgang af Martinus symbolik (gennemgangen bliver af hvert enkelt symbol og er beregnet på båndoptagelse. Gratis afspilning af disse bånd kan finde sted umiddelbart efter optagelsen)
Onsdag den 13. juli kl. 10: Erik Gerner Larsson: Gennemgang af Martinus symboler
Onsdag den 13. juli kl. 20: Formanden for landsforeningen J.A.K. Peter Madsen: Foredrag om "Vejen til sundhed"
Torsdag den 14. juli kl. 10: Erik Gerner Larsson: Gennemgang af Martinus symboler
Fredag den 15. juli kl. 20: Filmaften med Erik Gerner Larsson som kommentator
Lørdag den 16. juli kl. 20: Hyggeaften på TERRASSEN
Mandag den 18. juli kl. 20: Martinus holder foredrag
Tirsdag den 19. juli kl. 10: Mogens Møller: Fra "kedelige tal" til spændende livsanalyse
Onsdag den 20. juli kl. 10: Mogens Møller: Talsproget og analysen af de 12 grundfacitter
Onsdag den 20. juli kl. 20: Foredrag om "Amnesty International" ved en af denne internationale institutions fremragende medarbejdere
Torsdag den 21. juli kl. 10: Mogens Møller: Det faste punkt og bevægelsen i tallenes verden og i livet. Spiralkredsløbet, reinkarnation, det treenige princip m.m. udtrykt i talsproget
Fredag den 22. juli kl. 20: Mogens Møller: "Magtens lov og kærlighedens lov"
Lørdag den 23. juli kl. 20: Hyggeaften på TERRASSEN
– – – – – – –
Mandag den 25. juli kl. 20: Martinus holder foredrag
Tirsdag den 26. juli kl. 10: Erik Gerner Larsson: Gennemgang af Martinus symboler
Onsdag den 27. juli kl. 10: Erik Gerner Larson: Gennemgang af Martinus symboler
Onsdag den 27. juli kl. 20: Grevinde Manja Danneskjold-Samsø: Foredrag om "Een verden"
Torsdag den 28. juli kl 10: Erik Gerner Larsson: Gennemgang af Martinus symboler
Fredag den 29. juli kl. 20: Filmaften med Erik Gerner Larsson som kommentator
Lørdag den 30. juli kl. 20: Afskedsaften
Ret til forandring af det her annoncerede program forbeholdes.
Udover de her annoncerede foredrag bliver der rig lejlighed til, såfremt det ønskes, at deltage i spørgetimer på dansk og svensk, idet både direktør Gunnar Hedfors, Jønkøping, og ingeniør Sigge Westerlund, Stockholm, har lovet at lede svenske spørgetimer, medens de danske ledes af Mogens Møller og E. Gerner Larsson.
Takket være dybt musikinteresserede venner vil vore gæster søndag formiddag få lejlighed til over toneanlægget i vor store sal at høre bånd- og grammofongengivelser af verdens største komponister.
Vor restaurant TERRASSEN vil atter i år være helt på svenske hænder, idet både Margit Skärblom og Maj-Britt Jartegen, begge fra Stockholm, sammen med Sylva Hansson vil stå for madlavningen. Derudover suppleres den almindelige servering i år med fremstilling af grydeklare, dybfrosne vegetariske retter, som leveres direkte fra restauranten til de forskellige husholdninger, der måtte ønske det. Adskillige af disse retter fremstilles af Peter Søe Jensen, København. Vi mener dermed at være nået et skridt videre i vort ønske om at fritage husmødrene i lejligheder og bungalower for også i ferien at skulle være bundet til køkkenarbejde.
Efter aftale med den meget dygtige, unge exam. afspændingspædagog fru Tove Buch Jensen bliver der gennem hele sæsonen lejlighed til for enhver interesseret at få et kort kursus i kunsten at slappe af på den helt rigtige måde.
Da den nye Mols-Ebeltoftlinje nu er åbnet, er der mulighed for indenfor en dag at kunne foretage en udflugt til de skønne Mols bjerge og eventuelt andre skønne steder i Jylland. Planer for sådanne udflugter er under udarbejdelse.
Foredragssalen er i år blevet udstyret med moderne film- og musikanlæg, således at vi, om vejret arter sig dårligt, hurtigt er i stand til at etablere filmunderholdning. Denne specielle afdeling ledes af Inga Henriksson, Halmstad, og Stina Emby, Värnamo.
Da det er vort håb, at TERRASSEN i stedse højere grad vil blive rammen om et glad og fornøjeligt ferieliv, anmoder vi enhver, som har blot det mindste underholdningstalent, om at medbringe eventuelle musikinstrumenter, farvebilleder fra hjemegn og eventuelle rejser samt evt. 8 mm film, således at vi ikke alene vil blive i stand til at arrangere de annoncerede hyggeaftener, men mange flere!
Både pavillon I og II er nu forsynede med centralvarme, så selv den mest kolde sommer skal ikke få lov til at influere på humøret. Og endelig er vort store nye SOLARIUM færdigt og vil, når vore gæster kommer, være en drøm i blomster, liggestole og infrarød strålevarme – hjertelig vilkommen!!!
Erik Gerner Larsson