Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Altid er vi på vej et eller andet sted hen. Rejse, længsel og udvikling høre sammen. Og når vi rejser, behøver vi vel at mærke ikke at flytte os en centimeter. Vi kan rejse fra ét ønske til et andet, og det er det, Martinus taler om, når han på de næste sider skriver om begrebet længsel. Lad os prøve at tænke det igennem, før vi tager fat på at se, hvad Martinus skriver. Hvorfor nu denne længsel, og er det i det hele taget rigtigt, at vi altid længes mod noget, at vi altid er på rejse? Ja, i sin mest basale form er vi på vej til købmanden eller supermarkedet for at købe rugbrød, franskbrød, kartofler, spaghetti osv. Altså de daglige fornødenheder. Vores tilværelse tillader os ikke at leve et liv uden bevægelse. Og hvad skal vi have at spise? Det er et meget vigtigt spørgsmål, som i Martinus' hjemland har sat en bom for mange revolutioner. Det siger man da. Og måske var det også derfor, Martinus netop valgte Danmark som sin fredelige base for det store åndelige projekt, som gik langt ud over rugbrød, franskbrød, kartofler og spaghetti. Faktisk var det intet mindre end sandheden, som blev Martinus' store interesse. Han fortalte om den, og han gjorde det med den tilføjelse, at han kunne tillade sig det, og det måtte man så finde sig i. For det er i vore dage nødvendigt at gøre undskyldning for, at man taler åbenlyst om et så "umuligt emne" som sandheden. At det er umuligt, belærer Voltaire os om i sin filosofiske lommebog. Og den får vi et lille uddrag af i dette nummer af bladet. Hvad er sandhed, spørger Voltaire. Og hans pointe er, at vi ikke længere kan tillade os at besvare spørgsmålet. Vi må nøjes med at reflektere over det. Og denne manøvre er så, hvad vi i dag forstår ved sandhed. Tættere kan vi ikke komme på den. Og til sammenligning finder læseren (lige efter Voltaires artikel) et uddrag af Martinus med overskriften "Livets Bog vil dokumentere min kosmiske bevidsthed". Det lyder af sandhed, så det batter, og her kan læseren passende slå tilbage til Voltaire og se, hvor i menneskets lange historie vi skal placere en sådan sandhed. Og det kan også give os en forklaring på, hvorfor Martinus netop valgte at kalde sit samlede forfatterskab for Det Tredie Testamente.

Der er kort sagt meget at tænke over i dette nummer af Kosmos. Vi skal med Peter Blyme undersøge et aktuelt og meget ubehageligt aspekt af begrebet længsel, en form for længsel, som aldrig kan mættes. Og her tænkes der jo på problemer i forbindelse med fx alkohol og narkotika. Maria Matsson beskæftiger sig med et andet og meget vigtigt aspekt, vores længsel efter at klare ethvert møde med andre mennesker på den helt rigtige måde. Og så får vi i tilgift et svar på et af tidens store samtaleemner om spøgelser og åndernes magt. Også de viser sig at være nært forbundet med en længsel, nemlig efter den fysiske verden, som de nu ikke længere hører hjemme i. Og således får vi endnu engang vist, hvor vidt og bredt det rækker med Martinus og sandheden. Men døm selv!