Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus' hovedopgave var selvsagt forfatterskabet til "Det Tredje Testamente" med beskrivelsen af det epokegørende åndsvidenskabelige verdensbillede. I tilknytning til dette arbejde var han især i sine seneste år optaget af, hvordan de praktiske virkninger af værket kunne udfolde sig, og hvordan Sagens interesserede kan bidrage til denne proces. At han ikke tvivlede på sit arbejdes senere betydning fremgår bl.a. af citater som disse her: "Det er vores opgave at være med til at skabe en ny kultur", "Dette at arbejde sammen med vore medvæsener således, at der bliver en fuldkommen harmoni, fred og glæde ved livet sammen med disse, bliver det absolut primære i de levende væseners tilværelse".

De nævnte citater fortæller lidt om den "guldgrube" af udtalelser, Martinus kom med både om arbejdet inden for Sagen, den personlige indstilling, den lyse atmosfære, holdning til uoverensstemmelser og meget andet. Da han ikke selv fik nedskrevet indholdet af sin "Struktur", er bogen Samarbejdsstrukturen blevet til på den måde, at rådet har samlet hans tilkendegivelser inden for dette vigtige område. Dels i form af citater fra værkerne, dels i form af konkrete direktiver og udtalelser på rådsmøderne i de 7 år, hvor han beskæftigede sig mest med emnet. Derudover er tilføjet afsnit, som uddyber det mere praktiske samarbejde, bl.a. spørgsmål om bogudgivelser, ophavsret, oversættelser, undervisning, Instituttets love, økonomi, information osv. Bogen er dermed også en slags "håndbog" for medarbejdere inden for Sagen, og "medarbejder" er man vel at mærke – ifølge Martinus' egen brede definition, – hvad enten man blot læser hans bøger, støtter økonomisk eller deltager direkte i arbejdet.

Den nye bogudgave giver en god anledning til at se nærmere på samarbejdet her godt 20 år efter Martinus' bortgang. I rådet er vi overbeviste om, at han fra sit åndelige udsigtspunkt bl.a. glæder sig over den store frivillige arbejdsindsats og økonomiske støtte, som i dag ydes til Sagen. Det vidner om en dyb og uselvisk interesse, som har stor betydning også for vores troværdighed over for omverdenen. Det samme har vores evne til i Martinus' ånd at løse uoverensstemmelser og bevare venskabet, selv når vi ind imellem ser forskelligt på tingene. Også på dette område synes vi, at der sker en yderst positiv udvikling.

Hovedindholdet er uændret i forhold til bogens 1. udgave, som udkom i 1992. Ændringerne består i, at der er foretaget en præcisering af de afsnit og udsagn, som har medført spørgsmål og fortolkningsproblemer fra læserne, herunder tilføjet nogle nye tekster og citater. Herudover er de praktiske afsnit vedr. Instituttets organisation, samarbejdsgrupper og økonomi blevet opdateret.