Kosmos 2003/9 side 199
På tærsskelen til bevidsthedens eller livets allerførste spæde morgenstemning
Som centrum for dette guddommelige sammenspil, denne guddommelige treenighed, denne geniale åbenbaring af "det levende væsen", funklende og strålende i "Guds eget billede", finder vi altså det andet "X". Her forekommer den allerførste svage lysning af den guddommelige stråleglorie, vi kalder "bevidsthed". I det indre af "X 2"(skabeevnen) befinder vi os på tærsklen til livets allerførste spæde morgendæmring. Alt er endnu tyst og stille. En anelsesatmosfære, en håbets higen og tiltagende spænding udgør her det, der skal føre os fra jegets "faste" jordbund og ud over formernes verdens umådelige, vibrerende ocean. Men endnu er vi i nattens regioner. Vor mentalitets klare bevidsthedssol er endnu under horisonten forude. Vi er endnu i områder for den store stilhed, den store tavshed eller for det absolut "faste noget", hvis evige urokkelighed eller ubevægelighed evigt garanterer os den fundamentale "faste akse", omkring hvilken vor bevidstheds eller vore sansers umådelige stjerneverden, solbyer eller mentale mælkeveje solidt, støt og roligt kan dreje sig. Og i en evigt fortsættende rytme, spiral efter spiral, føres vor oplevelse ind i det ene lysocean efter det andet og gør os der til vidner til en åbenbaring af rige efter rige, sfære efter sfære, ildåb efter ildåb, for at lade indvielse efter indvielse i livets højeste lys og mørkeste skygger passere gennem vor tankeverdens helligste regioner og dermed gøre os til ét med Guddommen og i hans strålende livskunst evigt lade os være med til at "indblæse alt livets ånde", udstråle intellektualitet og kærlighed ud over alverdens væsener, zoner og sfærer.
Uddrag af Livets Bog 3, stk. 788
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige