Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Var det nødvendigt for USA og Storbritannien at gå tilbage til krigens rædsler for at blive af med Saddam?

Jeg vil ikke gå i fælden og spørge mig selv, om krig nogensinde kan være berettiget, jeg vender det om og spørger, hvad godt der kommer ud af de lidelser, en krig forårsager.

På mit spørgsmål svarer Martinus: "Medens intelligensen kan udvikles ved erfaring og undervisning, kan humaniteten ikke udvikles ved undervisning. Den kan udelukkende kun udvikles ved lidelseserfaringer." (LB 7, stk. 2408)

Her sætter Martinus virkelig sagen på spidsen: Der findes ikke andre måder for os mennesker at blive mere humane på end ved at gå igennem lidelsen. Men kan man da føre krig for fred? USA har jo altid ment, at det er et frihedselskende land. Det fører krig mod terrorismen over hele verden. Busch ynder at kalde krigen mod terrorismen for Operation Secure Peace.

Martinus skriver:

"Freden" i verden er således endnu kun en våbenbalance imellem staterne" (LB 7, st. 2436)

Samt at:

"Den absolutte fred, menneske og menneske imellem og dermed nationerne imellem, er således hverken et viljesspørgsmål eller et magtspørgsmål. Det er derimod udelukkende et udviklingsspørgsmål, der igen er det samme som et mentalt kvalitetsspørgsmål." (LB 7, st. 2458)
 

Hvor meget vi mennesker end vil have fred, så får vi den ikke ved at udøve magt.

Jesus siger, at alt, hvad I gør mod disse mine mindste, det gør I også imod mig.

Men når nu Jesus siger, at man ikke skal skade noget levende, hvordan stemmer det så med Martinus, der mener, at den eneste vej mod en mere human verden er lidelsens vej?

Alt levende er underlagt en stadig udvikling. Vi udvikles hele tiden mod fuldkommenhed.

Men for at lykkes med det, må der tusinde mislykkede forsøg til, inden vi med vort intellekt og med vor følelse forstår, i hvilke tilfælde vi handler rigtigt, og i hvilke tilfælde vi handler imod livets direkte tale.

Denne lærdom kan vi ikke tilegne os på nogen anden måde end ved at høste præcis det, vi har sået.

"Et levende væsens absolut eneste sikre beskyttelse imod ond skæbne bliver nøjagtig affødt af den beskyttelse, det selv giver alle andre levende væsener." (LB 7, st. 2447)

Hvis nogen møder dig med had, så mød dem med kærlighed!

Et lysende eksempel herpå er Jesu korsfæstelse.

Lyt til sangen fra Golgatha, hammerslagenes ekko runger endnu i dag. Romerne hånede ham og råbte til ham, at han skulle bede sin Gud om hjælp, hvis han nu var så stor.

Netop da ydmygelsen var størst, bad Jesus:

Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Jesus mødte hadet med kærlighed. Han vidste, at mørket kun er en evigt bagvedliggende kontrast, der skal muliggøre en fuldkommen forståelse af lyset.

Jeg ved ikke, hvad det er, jeg skal udrette her på jorden i dette liv, jeg ved ikke, hvilke mennesker, jeg endnu skal møde, eller hvilke steder, jeg kommer til at besøge, inden mit lys er brændt ned for denne gang.

Men er det ikke det, der er så spændende ved livet? Alle de oplevelser, steder og indtryk man stilles overfor hver dag. Alle disse ting bidrager jo til, at du lærer af livet, det taler til dig gennem de mest uventede former og situationer.

Det er min fulde overbevisning, at vi må gøre os mere umage for at leve vore liv, som Jesus levede sit.

Det er den eneste virkeligt holdbare løsning, hvis verden en dag skal kunne blive et bedre sted for menneskeheden at både leve og elske i.

Så længe, der findes en blomst, kan erindringen om en højere verden ikke slettes ud. (LB 1, st. 183)

– Og i det krater, bomben efterlod sig, spirede foråret det første år efter.

 

Oversættelse HL