Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2003/9 side 207
Revisoren har ordet
Kommentar til årsrapporterne for år 2002
Af Finn Bentzen
Finn Bentzen
I forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne for Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond for år 2002 skal revisionen knytte følgende kommentarer til de udarbejdede årsresultater og fondenes balancer, idet vi samtidig skal gøre opmærksom på, at interesserede af bladets læsere altid er velkomne til at rette henvendelse til "Instituttet" eller direkte til undertegnede.
Årsrapporterne bærer i allerhøjeste grad præg af indholdet af artiklen "Gaveprincippet giver resultater", som fremkommer andet sted i dette Kosmos.
Der er i større og større grad tale om en kærlig forståelse for, at de gaver og de arvebeløb, der tilfalder de 2 fonde, bliver anvendt til oplysning for interesserede og at opfyldelse af fondenes formål på nuværende tidspunkt først er i sin spæde begyndelse.
Der er brug for al den kærlighed, som kan tilkomme denne store sag, men det bør altid ske med respekt for Martinus' beskrivelse af gaveprincippet.
Revisionens bemærkninger er alene anført her nedenfor som revisionens kommentarer for år 2002.
 
MARTINUS IDEALFOND (regnskabet/årsrapporten er udarbejdet 25. april 2003)
Det driftsmæssige resultat for fonden er i år 2002 – efter regulering af skatter m.v. – kr. 2.067.685 mod kr. 1.250.197 i år 2001.
Det positive resultat ¸ uddelinger er tillagt fondens kapital, således at fondens egenkapital pr. 1. januar 2003 – udgør ca. kr. 25,1 mio.
Det skal endvidere oplyses, at heraf udgør kr. 17,0 mio. anlægsaktiver som grunde og bygninger m.v.. Der er ligeledes en mellemregningskonto med Martinus Aktivitetsfond på ca. kr. 730.000.
Indtægterne er steget med ca. kr. 1,27 mio. Her skal man være opmærksom på, at ca. kr. 1.1 mio. af stigningen alene udgøres af bidrag, gaver og arv og ca. kr. 200.000 stigning i lejeindtægter, således at de faktiske indtægter er ca. kr. 50.000 mindre end i år 2001.
Udgifterne, d.v.s. lønninger, honorarer og administrationsomkostninger m.v. er steget med mere end kr. 350.000.
Da Idealfondens næsten eneste indtægtskilde er bidrag, arv og gaver og afkastet heraf, er det – med den faldende rente – absolut fortsat nødvendigt at der budgetteres og disponeres med megen omhu.
Der er til uddelinger i år 2002 henlagt kr. 1,005 mio.
Der er pr. 1. januar 2003 bevilget, men endnu ikke igangsatte, uddelinger på ca. kr. 1,7 mio.
Der er i år af 2002-resultatet anvendt ca. kr. 800.000 mere på ejendommene end budgetteret. Heraf er der anvendt ca. kr. 400.000 på Villa Rosenberg.
 
MARTINUS AKTIVITETSFOND (regnskabet/årsrapporten er udarbejdet den 25. april 2003)
Det driftsmæssige resultat for fonden er i år 2002 efter regulering af skatter m.v. kr. 74.594 mod kr. 100.376 i år 2001.
Bruttoindtægterne er steget med kr. 170.000 medens udgifterne er steget med kr. 244.000.
Det positive resultat er tillagt fondens egenkapital, der pr. 1. januar 2003 udgør ca. kr. 2,2 mio.
Der er alene konstateret en total driftsbudgetafvigelse på kr. 33.766, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende.
Martinus Center i Klint har fra år 2001 til år 2002 igen forøget sin omsætning og indtjening, medens forlags-, trykkeri- og kursusvirksomheden stadig har vigende indtjening og et driftsresultat på ca. kr. ¸ 410.000, hvilket selvsagt ikke kan være tilfredsstillende.
 
GENERELT
For begge fondes vedkommende gælder det, at resultaterne for år 2002 lever op til de udarbejdede budgetter for fondene, hvilket først og fremmest – igen – skyldes modtagne arve- og gavebeløb, som bestyrelserne beskriver i den ovenfor nævnte artikel efterfølgende.
Igen skal det anføres, at revisionens og egne bemærkninger til regnskaberne og overholdelse af fundatsernes indhold alene er foretaget overfor fondenes bestyrelser.
Martinus Idealfond
Martinus aktivitetsfond