Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2003/9 side 209
Mellem himmel og jord
Gavekultur i vækst
af Olav Johansson
Olav Johansson
"Vort forhold til dette "at give" er vort forhold til udviklingen". (Martinus: Gavekultur kap. 5. Indgår i bogen: Vejen til indvielse)
"At give" har mange aspekter og udtryksformer, hvoraf ikke alle er målbare i kroner og ører eller andre kvantitative måleenheder. Hvor meget, vi fx "giver" af os selv i vort arbejde og vore daglige relationer, er ikke målbart på samme måde som det "at give", der eksempelvis giver sig udtryk i indsamlede pengemidler for at hjælpe nødlidende mennesker og dyr forskellige steder i verden.
Imidlertid kan man, når det gælder sidstnævnte type af "at give", ved hjælp af tal og statistik se, hvordan den udvikles og på den måde få en indikation af, om "det at give" er i en tilstand af vækst eller ikke.
I Dagens Nyheter den 12. december 2002 kunne man under rubrikken "Svenskerne mere og mere gavmilde" læse om en i Sverige meget stærk udvikling på dette område og i særdeleshed under det seneste årti. I 2001 skænkedes fx mere end tre gange så meget til idealistiske formål og velgørenhed som i 1989.
Hvert år foretager Stiftelsen for indsamlingskontrol i Sverige en undersøgelse af, hvor mange penge der samles ind via landets 90-konti (konto for forskellige idealistiske hjælpeorganisationer). Rapporten for 2001 viser, at svenskerne gav 3,4 mia. SEK til velgørenhed det år, hvilket kan sammenholdes med ca. en mia. kroner i 1989.
– Jeg tror, at mennesker er gavmilde og gerne vil gøre noget. Det er meget glædeligt, at generøsiteten stiger. Og det er en fejl at tro, at det kun er ældre mennesker, der giver til gode formål. Mange unge stiller også op med gaver til indsamlinger, siger Erik Zachrison, generalsekretær for Frivilligorganisationernes indsamlingsråd, FRII, (paraplyorganisation for ca. 70 humanitære foreninger o.a.) jfr. artiklen i Dagens Nyheter.
Erik Zachrison ser nogle tendenser i, hvordan det svenske folk skænker penge, og hvordan bidragene forandres. Ofte giver svenskerne til velkendte organisationer som Røde kors, Amnesty International og Lutherhjælpen (svarer nogenlunde til Folkekirkens nødhjælp o.a.). Folk bidrager til det, der ligger dem varmt på hjertet. En del tager hånd om forældreløse børn, andre om dyrs rettigheder eller om miljøet. Mange føler et behov for at give til konkrete og afgrænsede formål, som fx til fadder-organisationer. I det hele taget ønsker giverne at se tydelige resultater.
Det er ikke særligt populært at lægge penge i indsamlingsbøsser. I stedet for kommer gaverne som regel ind ved indsamlinger via postgiro, bankoverførsler eller Internet. En del vælger at telefonere sine bidrag ind, fx i forbindelse med tv-shows. Flere og flere giver en bestemt sum hver måned. Og gaver via testamenter er også øget.
Mange vælger altså at give til konkrete og bestemte formål. Organisationer som Stadsmissionen (lidt i stil med Kirkens korshær o. a.) og Frelsens hær modtager flere og flere bidrag til bl.a. hjemløse.
Vi er så vant til, at staten og kommunerne tager hånd om det hele. Men samtidig med at samfundet skærer ned på sin støtte, stiger behovet. Nu kan folk med egne øjne se, hvilke behov og uretfærdigheder der er lige om hjørnet, siger Erik Zachrison og hentyder bl.a. til de hjemløse uden tag over hovedet.
Muligvis kan man også – som visse kritikere af nedskæringerne og besparelserne inden for samfundets offentlige velfærdssystem – se folks øgede tendens til private donationer til velgørende formål som et udtryk for, at menneskets tiltro og tillid til den offentlige velfærd i samfundet er aftagende. Men under alle omstændigheder viser det jo, at ønsket om at give eller give afkald på noget til fordel for næsten er voksende.
Ifølge Martinus er vort forhold til gaveprincippet altså det samme som vort forhold til udviklingen. Og set på den baggrund giver gavestatistikkens udvikling unægtelig anledning til en vis "udviklingsoptimisme".
Det kan være særlig vigtigt at notere sig eller fremhæve i en tid, hvor mange mener, at mennesket kun har udviklet sig i teknisk, men ikke moralsk henseende. Det ligger i sagens natur, at denne moralske eller humane udvikling ikke umiddelbart er lige så åbenbar og synlig som den tekniske udvikling. Men den er der som en mere eller mindre skjult "understrøm". En "understrøm" hvis bevægelsesretning er det kærlighedsocean eller "det rige, som endnu ikke er af denne verden".
 
Kilde: Dagens Nyheter 12. dec. 2002.
Oversættelse: BA