Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2004/4 side 79
Martinus skriver om Jesus:
Men hans ord har større dybder, end de fleste endnu forstår. Ved sin væremåde sigtede han ikke imod at blive en guddom for menneskene, et væsen ingen evnede at efterligne. Tværdimod brændte hans sjæl efter at forkynde mennesket, at væremåden – gerningen – var vigtigere end alverdens skønne ord. "Der kommer ingen til Faderen uden ved mig", simple ord, som er udlagt i det uendelige, og som dog blot siger: "Der kommer ingen til min guddommelige Fader uden ved min væremåde. Jeg er modellen på "Guds billede", i hvilket mennesket skal skabes!"
Fra småbog 15: Getsemane Have, kap. 5