Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Der findes en ældgammel historie, og Martinus benytter enhver lejlighed til at fortælle den. Ja, spørgsmålet er, om der findes andre historier end den. Den handler nemlig om at blive klogere, og hvem bliver ikke det? Da jeg fyldte otte år, kan jeg huske, hvordan jeg om morgenen på min fødselsdag lå i sengen og glædede mig over, at så dum, som jeg var som syvårig, var jeg dog ikke længere. Og sådan har jeg vist nok oplevet alle mine fødselsdage. Jeg har glædet mig over, at nu var jeg da blevet så meget klogere. Men hvad vil det sige at blive klogere? Det får vi Martinus' udlægning af på de følgende sider, og så kan man jo erklære sig enig eller uenig med ham. Men noget skulle man nok kunne give ham ret i. Det handler nemlig alt sammen om at dumme sig. Og selvfølgelig gør man ikke den slags frivilligt, man gør det, fordi man ikke ved bedre. At kunne læse Martinus og forstå ham tyder på, at man har dummet sig i årevis og godt selv kan se det. Martinus plæderer nemlig for det synspunkt, at selv om noget kan forekomme ret ubehageligt, så kan det være helt fint alligevel. Ja, dér har vi jo igen dette med at blive en smule klogere for hver fødselsdag i sit liv. Særlig ét bestemt ord advarer Martinus imod, og det er ordet "retfærdighed". Pas på med det, siger han. Læs mere herom på de følgende sider.

Hvad hedder så denne ældgamle historie? Den hedder "Kærlighed". Da jeg var otte år, vidste jeg godt, hvad kærlighed (næstekærlighed) var, men jeg var ikke helt sikker. Jeg vidste ikke, at jeg vidste det. Begrebet har udviklet sig sammen med mig, det er blevet klarere formuleret, og det har ikke mindst Martinus hjulpet mig med. I dette nummer af Kosmos skal vi høre John Klemens Nielsen fortælle, hvad livet har lært ham om kærlighed. Hvad er meningen med dette ord, ja hvad er meningen med livet i det hele taget? Gunnar Lundberg refererer et seminar, hvor naturvidenskabelige eksperter udtalte sig om den nyere forskning. Nok er videnskaben materialistisk, men det betyder ikke, at eksperterne også er det. De er mennesker, der ligesom alle andre er på vej til at uddrage meningen med alle de spændende ting, de forsker i. Deres facts har ingen værdi, hvis ikke de indgår i et forløb, i et eventyr om livet. Om det kan der tales på mange måder. Det skal vi se et tankevækkende eksempel på i Søren Olsens beretning om "Batman og Jokeren". Og alt imens udfolder livets eget eventyr sig realistisk uden for vores vinduer. Foråret bruser frem, og det kommer Martinus ind på sidst i dette blad, som også rummer mange andre spændende ting. Nu vil jeg ikke sige mere, men blot ønske dig god læselyst!