Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Lad os antage, at verden er fuld af mening. Mange vil uden tvivl synes, at en sådan antagelse er både naiv og helt hen i vejret. For ser det ikke tværtimod ud til, at der hverken er hoved eller hale i noget som helst? Verden virker meningsløs og for mange direkte deprimerende. De ville ønske, at alting var anderledes, at det var en skøn og kærlig verden, vi levede i. Og de, der tænker sådan, tror automatisk, at alle andre har det ligesådan. Men det er slet ikke tilfældet, fortæller Martinus. Verden passer ganske glimrende for masser af mennesker – ja, i virkeligheden for os alle sammen. Verden er, som verden skal være. Og mærkeligt nok, så er dette klare budskab måske det vigtigste, Martinus kommer med. Men hvordan kan det passe?

Det skal vi se på de næste sider, hvor Martinus i et stort foredrag, som blev hans sidste, takker sine tilhørere og læsere for den opmærksomhed, som gennem årene blev til stor inspiration og glæde for ham. Og de, der lyttede, var netop dem, der havde brug for en sådan forklaring. De havde brug for at kunne gå ud i verden og finde den opfyldt med mening og kærlighed. Martinus gav dem et verdensbillede, der viste, at selv "det onde" er et led i en storslået proces, han kaldte "kristusprincippet". En proces, der langsomt, men sikkert, fører alle mennesker frem til at blive som Kristus. Og dermed fik Guds replik i Bibelen: "Lad os gøre et menneske i vort billede", en ny og udvidet betydning. I sit foredrag på de næste sider fortæller Martinus, hvordan vi ved hjælp af et ræsonnement kan få det hele til at gå op. Alt i verden hænger sammen, og alt er virkelig "såre godt", som Gud sagde, da han havde skabt himlen og jorden.

Forudsætningen for, at menneskene nogensinde kommer på højde med Kristus, er, at de har tid nok. Masser af tid, flere liv. Og hvad de oplever mellem graven og en ny fødsel, det fortæller vi mere om i bladets spørgerubrik. Men hvordan udvikler vi så denne høje bevidsthed, hvordan går det til? Det vil Hans Oldhage fortælle om i sin artikel, der også henvender sig til folk, som ikke kender noget til Martinus i forvejen. Nærliggende er det også at sætte fokus på mennesket som art, som homo sapiens. Det gør Olav Johansson i sit essay om intelligens - hos mennesker og dyr.

I dette nummer er det udvikling, der er temaet, udvikling af "kristusbevidsthed". Umiddelbart lyder det måske højstemt, men gå nu bare i gang, kære læser. Så vil du se, hvor ligetil det hele i grunden er. Og hvor veloplagt og sprudlende den 90-årige Martinus i korte rids kunne tegne et klart og præcist billede af et langt livs arbejde med de kære analyser. De blev skabt for vores skyld, men det gav hans eget liv den mening, som var altings inderste årsag og virkning. Alt gik op i kærlighed.