Ældre Kosmos og Kontaktbreve

For at verdenskongresserne og verdenscentret skal kunne fungere på en god måde, kræves der formodentlig foruden en stor portion næstekærlighed, venskab og forståelse for kulturelle og personlige forskelle, som jo er basis for alt omkring Martinus' værk, også et verdenssprog, som deltagerne fra "alle verdenshjørner" kan benytte sig af for at kunne diskutere analyserne, udveksle erfaringer, sammenligne forholdene i forskellige kulturer og lande samt for at skabe nye kontakter og venner. Alternativet til at have et fælles sprog ville være at have en stor mængde tolke i foredragssalene, separate studiegrupper for de forskellige sprog og almindelig sprogforbistring i centret. Det ville jo blive en helt anden atmosfære og international følelse, hvis majoriteten af verdenscentrets deltagere havde et eller flere fælles sprog at benytte sig af.

Så er spørgsmålet da, hvilket eller hvilke sprog, der ville være egnede til at være verdenscentrets "hovedsprog". I dag har dansk og svensk den rolle på Martinus Center i Klint, og det vil de sikkert også have i flere år fremover. Men der er jo en del ulemper ved denne situation i og med, at flere og flere ikke-skandinaviske deltagere kommer til centret. For dem, der ikke forstår dansk eller svensk, kan det være svært at få gavn af al undervisning og komme i nær kontakt med andre deltagere, hvilket jo er en stor del af formålet med at være på Klint. At engelsk, som er blevet udbredt i verden først og fremmest gennem krig, imperialisme og kapitalisme, ikke skulle være en god langsigtet løsning for et verdenscenter om kosmisk videnskab, hvis fundament bygger på helt andre vurderinger, er vel ganske givet. Derimod ville esperanto, som i lighed med kosmologien er blevet givet til menneskeheden netop for at hjælpe med til at forene de forskellige folkeslag og skabe fred, lighed og broderskab mellem dem, være et udmærket værktøj for de kommende verdenskongresser og verdenscentret. Det var Martinus inde på under et rådsmøde i 1965:

Alle, der har prøvet at lære et fremmed sprog, ved, at der kræves en hel del arbejde og tid for at nå et niveau, hvor man ubesværet kan bruge det nye sprog. Det gælder frem for alt de nationale sprog, der indeholder mange vanskeligheder og uregelmæssigheder. Heldigvis kræves der betydeligt mindre arbejde og tid for at lære esperanto, men for de fleste tager det dog ca. et år med intensive studier eller fire-fem år med knap så intensive selvstudier at lære at tale esperanto flydende. Siden er det nødvendigt at man praktiserer sproget af og til for ikke at glemme det. Martinus Center i Klint vil kunne være et udmærket sted at tage de første skridt i esperanto og senere at have det som øvelsessted, ikke bare i næstekærlighed, men også i "fredssproget" esperanto. Tænk, hvor ideelt det ville være at kunne studere og praktisere både den kommende tænkemåde og det kommende verdenssprog på et og samme sted! Men, indvender nogen måske, på Martinus Center i Klint skal der kun gives undervisning i analyserne. Det er helt rigtigt, dog med en undtagelse for esperanto, allerede i 1939 skrev Martinus:

Hvis alle vi, der synes om at være på Klint, så småt begynder at indstille os på, at de verdenskongresser og det verdenscenter, der er ved at vokse frem her, skal have esperanto som hovedsprog, må vi være godt forberedte på de organisatoriske og sproglige udfordringer, der ligger foran os. Men naturligvis skal de nationale sprog ikke lukkes ude fra centret! Også om det udtalte Martinus sig på et rådsmøde:

Hvis et eller flere af de nationale sprog ville få den sproglige hovedrolle i det kommende verdenscenter i Klint, ville risikoen for sproglige uretfærdigheder og misfornøjelser være stor. Men i en overgangsperiode kan det tænkes, at engelsk vil være til stor hjælp såvel i Klint som i resten af verden. Måske kan esperanto og engelsk fungere parallelt en tid i det internationale arbejde, men på længere sigt ville det naturligvis være godt, hvis flere og flere ville lære det virkeligt internationale og neutrale sprog. Det ser ud til at Martinus har en lignende mening:

I og med at esperanto, med sine godt og vel hundrede år, er som et lille barn sammenlignet med de nationale sprog, har det brug for speciel omsorg og hjælp for at kunne udvikles og spredes på jorden inden for den nye verdensimpuls' rammer. Kan man tænke sig et bedre sted end Martinus Center i Klint til med åbne arme at byde det barn velkommen, som skal vokse og blive til et fælles internationalt sprog for hele menneskeheden? Nej, det er nok svært, når man tænker på, at Martinus Kosmologi jo bliver fundamentet for den nye verdenskultur, i hvilken internationalisme vil få en vigtig betydning. Derfor vil det være en god ide for alle, der har tid og føler inspiration for skabelse af det kommende verdenscenter i Klint, allerede nu at forsøge at starte med esperanto, fx ved hjælp af kurser på Internet eller ved at deltage i et esperanto-kursus i Klint til sommer.