Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er et "lig"? – Udgør det ikke den samme kombination af organer, som det gjorde, før det skete, der blev årsag til, at organismen blev til et "lig"? – Har et menneskelig ikke stadig øjne, ører, næse, mund, har det ikke lunger, lever, mave, tarme, har det ikke hænder, fødder osv.? – Men hvorfor ligger det så stille hen? – Hvorfor går det ikke, hvorfor taler det ikke, hvorfor sanser det ikke mere? – Er det ikke netop, fordi det aldrig nogen sinde har været organismen eller dets "stofkvantum", der sansede, der talte, der så og hørte, men derimod et "noget", som nu ikke viser sig igennem organismen mere? – Nægtes kan det jo ikke, at forskellen mellem liget og den levende organisme består i, at sidstnævnte fungerer, bliver benyttet, medens dens tilstand som lig kendetegnes ved, at den ikke mere bliver benyttet. Man kan altså ikke komme uden om, at det er en urokkelig kendsgerning, at den levende organisme bliver "benyttet", medens liget ikke bliver benyttet. Men når det er en kendsgerning, at den levende organisme bliver benyttet, bliver det også en kendsgerning, at der er et "noget", som benytter den. Da organismen helt igennem viser sig at være bar organer, hvilket vil sige redskaber, hver især beregnet på virkeliggørelsen af en eller anden funktion, bliver det derigennem en kendsgerning, at selve organismen udelukkende kun er et "redskab" og derved må have et ophav eller en "benytter". For hvem skulle det ellers være redskab? – Et redskab kan jo kun eksistere som et middel for dets benytter til opnåelsen af en eller anden skabelse eller frembringelse. Og uden denne benytter bliver ethvert redskab værdiløst. Hvad er en bil uden bilist? – Hvad er en skrivemaskine uden en skriver? – Og hvad er en bog uden en læser? – Er disse redskaber således uden en benytter i princip ikke det samme som "lig"? – Men når vi i det daglige liv således overalt bliver vidne til, at ethvert redskab er værdiløst uden en benytter, hvorfor skulle en organisme, der jo i allerhøjeste grad ikke kan frakendes at være et redskab, så ikke følge de samme love og ligeledes være værdiløs uden en "benytter"? – At tænke det modsatte er at tænke imod kendsgerningerne og vil således være stridende imod alt, hvad der kommer ind under begrebet logik. At erkende et levende væsens organisme som udgørende – ikke det levende væsen selv, – men derimod et blot og bart redskab for en "benytter", altså et levende "noget" bag organismen, det er at opfylde naturens og dermed de højeste kendsgerningers egen anvisning på, hvorledes man skal tænke for at være i kontakt med livets egen evige sandhed.

Fra Logik, kap. 93