Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2005/5 side 158
Evige tanker
Sproget taler som lyden af stilheden

Martin Heidegger
Som det vil være dette blads læsere bekendt, så gav Martinus en teoretisk forklaring på de store spørgsmål om livet og døden. Hans indfaldsvinkel var spørgsmålet: Hvordan bliver vores livsoplevelse til? Martinus sondrede her mellem to energier, nemlig den ude fra verden og den inde fra os selv. I krydsfeltet mellem disse to energier opstår livsoplevelsen, fortæller han i Livets Bog 1, stk. 2. Den tyske filosof og professor, Martin Heidegger (1889-1976), var af samme opfattelse og koncentrerede sig især om energien inde fra os selv. Hvad styrer den? Heidegger mente, at den først og fremmest styres af vores interesse for verden som noget, vi kan bruge rent praktisk. Vores "væren-i-verden" er bestemt af verdens "væren-til-for" os. Heidegger yndede at bruge den slags bindestreger. Martinus ville her sige, at livsoplevelsen styres af behag og ubehag, og det kommer Heidegger også ind på. Han kaldte det Befindlichkeit, – befinder vi os godt eller skidt?
Nu går Heidegger et skridt videre, idet han skelner mellem to former for livsoplevelse. I den første lever vi i nuet, i den anden distancerer vi os fra det. Angsten er et symptom på distance, fordi vi her har frihed til at se både fremad og tilbage. Heidegger mener, at denne tilstand er den "egentlige" for os mennesker. Martinus skelner her mellem dyrets og menneskets livsoplevelse. Dyret lever i nuet, mens mennesket evner at distancere sig fra det. Heri ligger ganske rigtigt årsagen til al vores angst og bekymring. Det har Martinus skrevet en artikel om, der hedder "Unaturlig træthed" (se småbog 16c).
Hvor Martinus bruger sproget til at forklare med, bruger Heidegger det til at forstå med. Få kan som han lytte sig ind til sprogets iboende sandheder. "Sproget taler som lyden af stilheden," sagde han. Eller: "Væren med tænkning når frem til sproget, sproget er værens hus, i det bor mennesket."
Hvordan stilheden, som Martinus kalder "X1", lægger sig op til den første lille bevægelse ("X2"), kunne Heidegger trin for trin forklare med følgende ord: Sein-bei ("væren-ved"), Besorgen ("håndterende omgang"), Begegnenlassen ("laden møde"), Sich-verhalten-zu ("forholden-sig-til"). I Livets Bog 3, stk. 788, benytter Martinus et poetisk billede til at forklare den samme situation. Her lyder det således: "I det indre af "X2" befinder vi os på tærskelen til livets allerførste spæde morgendæmring. Alt er endnu tyst og stille. En anelsesatmosfære, en håbets higen og tiltagende spænding udgør her det, der skal føre os fra jegets "faste" jordbund og ud over formernes verdens umådelige, vibrerende ocean. Men endnu er vi i nattens regioner. Vor mentalitets klare bevidsthedssol er endnu under horisonten forude..."
sh