Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hvad er da materie? Ifølge Einsteins formel E = m gange c² (lyshastigheden) – er materie (m) det samme som energi (E), noget som også kan ses at fremgå af Max Plancks eksperiment. Nogen præcis definition af begrebet energi har man imidlertid ikke inden for den materialistiske videnskab. Man siger, at energi er noget, som kan udføre arbejde, eller at der findes ni "former" for energi, lige fra den "rene" gravitation via rotationsenergi, orbital energi, kernereaktionsenergi, indre solenergi, sollys eller elektromagnetisk stråling, kemisk reaktionsenergi, jordvarmeudstråling, til de mest "urene" kosmiske mikrobølgers energi. Man taler også om mørk materie og / eller antimaterie, hvis natur er omstridt, men som ifølge visse beregninger skulle udgøre 75% af den overskuelige del af universet.

Man taler om materiens forskellige tilstande: fast, flydende, gasformig og plasmatilstanden. Hvilken tilstand vi end analyserer, kommer vi frem til, at materien i sin grundanalyse består af "tomrum", idet hver "materiel" partikel i sig selv er overvejende tomrum, og de partikler, som kan iagttages inden i dette tomrum, i sig selv er overvejende tomrum. Men dette tomrum er ikke et ingenting, men et noget. Vi oplever jo i tomrummet. Dette er altså opfyldt af noget: stråler og bølger, som ikke er fysiske ud fra vor synsvinkel, men former af energi.

Tomrummet har en uendelig evne til at give livsoplevelser – se bare på den verden, som vi fysisk opfatter. Hvilke love og principper gælder for energiomsætningen – er det blot tilfældighed og nødvendighed, som repræsentanterne for materialismen hævder, eller findes der nogen hensigt eller mening med alt? Kan vi acceptere, at materialismens fem hovedpostulater (objektivitets-, kausaldeterminismen, lokalitets-, fysisk monisme- og epifænomenalistiske postulater) og fire grundlæggende lærer (termodynamikken, relativitetsteorierne, kvantemekanikken og udviklingslæren) giver os et dækkende, logisk verdensbillede?

Martinus har i sit hovedværk Det Tredje Testamente analyseret materie- og energibegrebet. "Al materie er ånd", siger han. Ånd er synonym med elektromagnetisme i udstrakt betydning og psyke. Hele energioceanet, som kan opleves med sanserne, er (efter hårfine kosmiske skabelsesprincipper) tumleplads for jeget, som altså er den skabende, oplevende, evige realitet, som er det faste punkt, uden hvilken bevægelserne i energioceanet ikke ville kunne opleves. Al oplevelse baseres på kontrasterende energi- og bevægelseskombinationer, men disse kan ikke opleve hinanden (en bevægelse kan ikke opleve en anden bevægelse); for at opleve fordres et mod bevægelserne kontrasterende fast punkt (jeget), hvorfra bevægelserne vurderes. At vi i øjeblikket i vor udvikling på grund af skabelsen af en fysisk verden (som bare findes der, hvor vi har udviklet fysiske sanseorganer til at opleve den med) er bundet til (efter eget ønske) kun at opleve relative mål- og vægtfacitter, er i et kosmisk helhedsperspektiv absolut nødvendigt. Martinus beskriver, først og fremmest i symbol nr. 6 (Det levende væsen) og nr. 12 (Grundenergiernes kombinationer), sammenhængen og samspillet mellem jeget og energioceanet.

Hvor går da grænsen mellem fysisk og psykisk materie? Denne grænse bestemmes af de fysiske sanseorganers reaktionsevne og svarer til lyshastigheden for mennesket. En nærmere analyse af dette forudsætter kendskab til de fem forskellige bevægelsesarter: bevægelsen ved at skifte plads, tiden, rummet, forandringen og materien, samt kundskab om de kosmiske spiralkredsløb og kosmiske oktaver. Martinus beskriver materien som livssubstans nr. 5 af i alt 63, som er nødvendige for livsoplevelsen. Materie er således både af en åndelig og en fysisk natur og består af forskellige kombinationer af grundenergierne. Om den er åndelig eller fysisk afhænger altså af, hvilket sanseorgan, jeget benytter sig af. Fysiske materier er stof, luft, vand, mineral, kemikalier etc., medens åndelige materier er idéer, beregninger, planer, dvs. alt, hvad der betragtes som tanker. De forskellige grundenergier har forskellig "gennemslagskraft" eller vibrationsniveau, og dette medfører, at forskellige materier vibrerer højst forskelligt. Mineral består for en stor del af tyngde-, hukommelses- og intuitionsenergi, hvilket giver et højt vibrationsniveau. Organisk materie indeholder meget mere af de lavt vibrerende instinkt-, tyngde- og følelsesenergier, hvilket medfører, at den egner sig til oplevelse i den "træge", langsomt vibrerende fysiske verden. I denne sammenhæng kan nævnes, at al kraft i tilværelsen forårsages af forskydninger i tyngde-følelsesbalancen. En sådan åndelig materie som elektricitet indeholder fortrinsvis hukommelses-, instinkt- og tyngdeenergi.

Martinus påpeger også i symbol nr. 6 bevidsthedens struktur. I X1 og X2 findes det absolut fundamentale for det levende væsen: X1 = jeget, X2 = alle åndelige talentkerners hjemsted eller evnekartotek. Alle individets gennem livet opnåede mentale skatte findes her. Eftersom alt her er automatfunktioner, kan denne bevidsthed ikke opleves "dagbevidst," men udgør den usynlige kraft, af hvilken det synlige kan skabes hos det levende væsen. Martinus kalder dette område i det levende væsens struktur for overbevidstheden (livssubstans nr.28) eller skæbneelementet. Her findes også den maskuline og den feminine pol. Foruden talentkernerne for de forskellige energier findes her også anlæggene for, hvorledes egenskaber, manifestationer og ønsker skal udvikles. Men dette kan ikke af egen kraft udvikle sig, blive til liv og oplevelse. Dette sker ved, at overbevidstheden møder omverdenens energier inden for et andet område, X3, hvor overbevidsthedens bundne kræfter kan komme til udløsning, blive til bevægelse eller energi, som bliver til den samlede oplevelse af livet. Dette område betegner Martinus som underbevidstheden (livssubstans nr.29). Inden for dette område sker der en reaktion mellem udefra (naturen og medvæsnerne) og indefra (overbevidstheden) kommende energier. Underbevidstheden er altså livsoplevelsens skueplads. Selve oplevelsen sker dog i jeget i forbindelse med jegets vending af de energikombinationer, som bliver resultatet af reaktionerne mellem omverdens energier og skæbneelementet. Når vi i en sådan sammenhæng taler om område, menes der her ikke fysiske områder skilt fra hinanden med forskellig afstand. Afstand i psykisk betydning indebærer forskelle i tilstand. Når jeg altså psykisk skal bevæge mig fra et område med dets specielle vibrationsniveauer til et andet, sker dette ved, at jeg "helt enkelt" indstiller min manifestationskrops vibrationer, så de kommer i samklang eller resonans med det nye områdes vibrationer, så er jeg der og oplever. Oplevelsen er i sig selv altid et subjektivt "indre" fænomen, knyttet til jeget.

I denne underbevidsthed sker der mange energiudløsninger som automatfunktioner, uden for jegets bevidste opfattelse. Martinus kalder denne side af underbevidstheden for natbevidstheden (livssubstans nr.35). Den anden side af underbevidstheden, hvor jeget fornemmer sin skæbne via først og fremmest de fysiske sanser, kalder Martinus for dagsbevidstheden (livssubstans nr.36). Normalt oplever jeg i dagsbevidstheden, men under visse typer søvn, hvor livsoplevelsen kobles over til mit åndelige følelseslegeme, kan jeg blive "dagsbevidst" i dele af min natbevidsthed. Planterne oplever, set fra vor synsvinkel, med deres natbevidsthed, og deres udvikling sker i retning af at blive dagsbevidste i den fysiske verden (ved at udvikle "fysiske" sanseorganer).

Analyserer jeg selve livsoplevelsen, finder jeg, at den omfatter en stedbundethedsfornemmelse (livssubstans nr.38) samt en frigjorthedsfornemmelse (livssubstans nr.37). Jeg er fysisk bundet til min fysiske krop, men kan samtidig med tanken bevæge mig inden for hele det af mig kendte verdensalt. Bevidstheden kan altså ikke bindes til min fysiske hjerne. Denne er en tilkoblingscentral for udefra kommende impulser, og via særlige små kanaler kanaliseres disse til jegets psykiske strukturer for reaktioner med indefra kommende energikombinationer. Reaktionerne af disse møder sluses til jeget, hvor de opleves, skaber en "befrugtning", vender og afføder en livsytring.

Undersøger vi jegets arbejde med energioceanet, finder vi, at jegets skaberværk og oplevelse reguleres af hårfine principper, som medfører, at jeget paradoksalt nok af "fri vilje" gennemgår seks oplevelsesplaner i spiralkredsløb efter spiralkredsløb i al evighed. I forbindelse med dette gennemgår grundenergierne kredsløb; fra kulmination til latent stadium, som fremgår af symbol nr. 12. Jeget bliver derved garanteret en evig livsoplevelse, som bestandigt fornyes. Mere kærlighedsfuldt kan det ikke blive – alt er såre godt! Dette kan forekomme som en fuldstændig afsindig udtalelse, når man tænker på de herskende forhold her på jorden, men er en logisk følge af kontrastprincippet, et af de kosmiske skabeprincipper. Havde vi ikke i et spiralkredsløb oplevet kulminationen af det "ubehagelige gode" eller det onde, ville vi aldrig få muligheder for at opleve dets modsætning.

En nærmere undersøgelse viser, at de levende væseners organismer optræder som liv inden i liv eller levende væsener i levende væsener. Dette har Martinus beskrevet i symbol nr. 7, livsenhedsprincippet. I symbol nr. 11, den evige Gud eller hovedsymbolet, viser han derefter, hvorledes alle levende væsener er dele af eller organer i Gud, alle lige uundværligt nødvendige for Guds og vor egen livsoplevelse.

Oversættelse: EG