Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Forfatteren Tor Nørretranders har skrevet en interessant bog med titlen "Menneskeføde" med undertitlen "Vejviser ud af en overvægtig verden" (Tiderne skifter 2005). En bogtitel der pirrer ens nysgerrighed.

Ifølge Nørretranders er et af de mest skelsættende tidspunkter i menneskets millioner af år lange udvikling agerbrugets oprindelse for 10000 år siden. Det er begyndelsen til en kostmæssig katastrofe. Før den tid levede vi som jæger-samlere dvs. spiste rødder, samlede bær, og hvad der ellers var af grøntsager og selvfølgelig kød og fisk. Men med agerbrugets indførelse og begyndende husdyrhold begyndte vi at leve anderledes. Før den tid har man ingen vidnesbyrd om systematisk dyrkning af jorden og systematisk husdyrhold. Det betyder, at mennesket har levet langt det meste af tiden som jæger-samlere og har spist den kost, som er tilgængelig for jæger-samlere: Grøntsager, frugt og kød, herunder fisk. Set i forhold til den genetiske udvikling er 10000 år ikke ret mange år. Det vil sige, at vores arveanlæg, vores gener, svarer til det liv, vi levede som jæger-samlere. Ikke til det liv vi lever i dag, hvor landbrugsmad dominerer. Vi passede bedre til stenalderlivet – og var derfor sundere den gang. Agerbruget blev en sundhedsmæssig katastrofe. Og det er ifølge Nørretranders landbrugsmad, der er årsagen til de flestes overvægtigt og mange af vor tids sygdomme.

Det er imidlertid ikke den almindelige opfattelse blandt ernæringsforskere med mindre der specifikt hentydes til de i dag ofte stærkt forarbejdede og udpinte grøntsager og kornprodukter, der er i handelen. Faren ved den såkaldte civiliserede kost med det så almindelige store forbrug af "udpinte" kulhydrater gjorde allerede den afdøde amerikanske tandlæge Weston A. Price opmærksom på i 1938. Det skrev han om i en meget rigt illustreret bog "Nutrition and Physical Degeneration" (A comparison of primitive and modern diets and their effects) – ofte betegnet som vegetarernes bibel.

Bogen blev til som et resultat af hans studier på rejser rundt på kloden.

Han fandt, at i primitive samfund fik beboerne hurtigt degenerative forandringer i tænder og kæbeled, hvis de gik over til at spise importeret og "civiliseret" kost.

Og en anden amerikansk forfatter William Dufty, der selv havde mærket virkningen af et stort sukkerforbrug, skrev i sin for år tilbage meget solgte bog "Sugar Blues" (Warner books edition 1975), at det raffinerede sukker er som opium, morfin og heroin og en ødelæggende, snigende og vanedannende gift.

Endelig skal nævnes, at British Medical Journal (2005; 330: 853) klassificerer sukker som hard drug, da det er addiktivt og skadeligt for helbredet. Ja lige så farligt som tobak, og på verdensplan er det mere betydningsfuldt, og ikke mindst pga. det øgede forbrug af soft drinks.

Danskernes forbrug af sukker er stort – på omkring 42-44 kg. per år til forskel fra fx. hollænderne, der "kun" bruger 29 kg årligt.

Vi bringer nu Martinus ind i billedet, og han skriver om ernæring i den lille bog "Den ideelle føde". Her tilrådes at gøre vore madretter så enkle som muligt. Og vi skal bort fra "de store middage" og brugen af stærke krydderier. Og alle de overflødige alkoholindholdige eller giftige drikkevarer og søde desserter. Én eller højst to sammensatte vegetabilske retter og et enkelt glas vand eller frugtsaft giver ingen overanstrengelse af organismen, befordrer den højeste sundhed og legemlige velvære. Endvidere kan for den begyndende vegetar sund og frisk mælk anbefales. Martinus gav ikke specifikke videnskabelige detaljer om ernæring. Det var ikke hans mission, men han siger helt afgørende og fører logiske argumenter for, at en vegetarisk kost er det kærligste for vore mikrovæsener og ud fra et etisk hensyn til vore medvæsener i mellemkosmos. Det vil derfor blive mere og mere almindelig at leve vegetarisk. Og for mange mennesker på vore breddegrader er det i dag helt naturligt at leve vegetarisk.

Et lidt andet synspunkt end Nørretranders. Han tager nok højde for menneskehedens udvikling, og hvad han synes, det indebærer ernæringsmæssigt set. Det er jo hans pointe med bogen. Men der tages ikke højde for, at mennesket er inde i en meget hurtigt forløbende udvikling og dets store tilpasningsevner, fx på det ernæringsmæssige område. Når både en grønlænder i Polarzonen og en neger i Centralafrika kan få sine celler tilført fuldgyldig næring af de højst forskellige fødemidler, naturen stiller til deres rådighed, må det bero på, at den menneskelige organisme har en utrolig evne til at "finde ud af", hvilken næring dens celler skal have, og hvordan den skal tilberede denne næring, føre den hen til hver enkelt celle og fjerne stofskifteprodukter, der opstår, under cellens udnyttelse af den.

Tillige tager Nørretranders heller ikke højde for, at det at spise også må ses ud fra et etisk synspunkt – vort forhold til vore medvæsener, og det vil sige alt levende. Når det er sagt, mener jeg dog, at der på et væsentligt område om end lidt indirekte er overensstemmelse mellem Nørretranders og Martinus vedrørende vort forbrug af kulhydrater.

Martinus tilråder at spise enkelt og ingen søde desserter. Så uanset om man er vegetar eller ej, skal forbruget af "tomme", udpinte, kulhydrater stærkt reduceres. De er en stor belastning for kroppen, og de "stresser" vore mikrovæsener. Og når en sådan artikel bringes på bane, er det ikke mindst fordi et stort forbrug af sukker er mange vegetarers akilleshæl – især begyndende vegetarer. Det skulle ikke være nødvendigt. Vegetarisk mad kan tilberedes uden det store sukkerforbrug. Det kræver ikke meget at være vegetar. Og ydermere får man det hurtigt bedre sundhedsmæssigt set, når man begynder at spise vegetarisk.

Trenden i dag er heldigvis, at vi skal spise mere "grønt", og det er ikke et problem at få vegetarisk kost på de fleste spisesteder. Det var helt anderledes for 30-40 år siden, hvad mange vegetarer kan tale med om. Den gang måtte de ofte "nøjes" med en omelet, når de var på restaurant eller blot var bedt ud til spisning. Den kostmæssige udfordring for vegetarer er i dag – udover at nedsætte sin indtagelse af søde sager – at få fat på de rette fødevarer – økologisk dyrkede og uden tilsætningsstoffer. Helst årstidens og landets frugter og grønsager. Og så skal vores kost som nævnt tilpasses individuelt eller med Johan Herman Wessels ord: "Det, der gavner en smed, slår en skrædder ihjel".

Det var nok mere korrekt om Nørretranders bog havde fået titlen Dyremenneskeføde.