Kosmos 2006/5 side 143
Kan man blive syg af at skifte livsstil?
En læser fortæller, at hun har studeret Martinus' åndsvidenskab gennem et års tid, og nu vil hun gerne lægge sin livsstil om og blive vegetar og ændre sit "tankeklima", så hun prøver på at blive mere tolerant og tilgivende. Men en af hendes veninder advarer hende og mener, at man ikke kan leve uden kød, og at det er skadeligt, hvis ens vrede ikke får frit afløb. Hvad siger Martinus om dette problem?
SVAR: Mennesker, som gennem mange, mange år har været vegetarer, kan nok ikke lade være med at smile lidt ved påstanden om, at man ikke kan leve uden at spise kød. Min egen erfaring er, at jeg efter 26 år som vegetar og delvis veganer har en kæmpe-energi, – og at jeg gennem alle disse år ikke har været alvorligt syg.
Men det er naturligvis ikke mine personlige erfaringer, der spørges om. Og man bør da også være opmærksom på, at enhver ændring af kost og levevis bør ske langsomt og gradvis. Men så er der kun positive ting at sige om denne nye levevis – !
For grunden til, at man ønsker denne ændring, bør naturligvis være et ønske om at deltage mindst muligt i dét, Martinus kalder "det dræbende princip". De fleste mennesker, der begynder at studere Martinus' verdensbillede, gør det jo, fordi de efterhånden er blevet "dødtrætte" af det evindelige billede af krig, had, hævn og drab, der omgiver os overalt. Og her virker Martinus' analyser virkelig inspirerende for vore ønsker om at forlade dette "tankeklima" og i stedet forsøge at være humane og tilgivende. Og det er svært at se, hvordan dette ønske skulle kunne skade os selv.
Der er mange, der beskylder Martinus for at være for teoretisk uden praktiske anvisninger. Men det er en overfladisk betragtning. For ganske vist er hans vigtigste opgave at fortælle os om principperne og baggrunden for de forskellige livslove. Men han lægger bestemt ikke skjul på, hvordan vi rent praktisk kan søge at komme i overensstemmelse med disse love i vort daglige liv.
I denne forbindelse gør Martinus opmærksom på, at vi har tre "ansvarsområder", hvor vi kan sætte ind. Det første område er naturligvis vore medmennesker. Her har Bibelen og andre såkaldt "hellige bøger" gennem årtusinder fortalt os, at "du skal elske din næste" og "du skal ikke dræbe". Men det har ikke haft den store virkning, og kun de fortsatte lidelser får efterhånden det enkelte menneske til – som spørgeren – at lægge sin livsstil om og at søge en mere åndsvidenskabelig forklaring på dette "ansvarsområde".
Det andet område omfatter dyrene. Det har gennem hele udviklingen hidtil været komplet umuligt for de fleste mennesker at forstå, at man skulle tage særlige hensyn til dyrenes lidelser. Kampen for tilværelsen har været hård, og man har haft nok at gøre med at tage hensyn til sig selv og sine nærmeste. Men igen ser vi, at de lidelser, det enkelte menneske har gennemgået liv efter liv, har medført en forøget evne til at "føle med andre", – og altså også med dyrene.
Det tredje område, som Martinus peger på, er derimod en næsten "lukket bog" for de fleste. Læg mærke til Martinus' ordvalg i Livets Bog 6-2132: "....der er et meget stort felt, i hvilket menneskene er endnu mere umodne. Ja, mange mennesker er ligefrem totalt immune over for erkendelsen af, at dette område består af myriader af individuelle, vågen dagsbevidste, tænkende, animalske væsener. Dette felt er deres eget mikrokosmiske verdensalt, der i mellemkosmos eksisterer som deres fysiske organisme. Dette kosmiske felts sjæle- eller bevidsthedsliv kender menneskene endnu ikke. Her er de endnu analfabeter."
Se, det var jo en væsentlig oplysning, som godt kan være med til at lede én på vej mod en mere afklaret tilværelse. For det betyder altså, at det "tankeklima", vi mennesker er opfyldt af, – måske en vrede, som vi føler, at vi skal have afløb for – smitter af på alle de små levende, bevidste mikrovæsener, som vores organisme består af. Tænk, hvilket perspektiv: Vi er som en guddom for disse mikrovæsener. Når vi udfolder vores vrede, sender vi i virkeligheden kaskader af "naturkatastrofer" gennem vort univers. Og vi høster selv de tilbagevendende skæbnebuer i form af sygdom, dårligt humør og depression. Og omvendt, hvis vi føler en dyb glæde ved at undgå "det dræbende princip" og ved at forstå og tilgive vore medvæsener, så sender vi en bølge af solskin gennem hele den levende mikroverden, vores organisme består af.
Men for at kunne gøre det, må man naturligvis bruge den fornødne tid og energi til at sætte sig ind i Martinus' omfattende analyser. Når det drejer sig om kosten kan man med fordel læse den lille bog nr. 5"Den ideelle føde". Og vil man have et hurtigt overblik, kan man læse artiklen"Mennesket og dets skæbne", som netop har været gengivet i Kosmos nr. 2-2006. Den artikel er som et koncentreret overblik over Martinus' verdensbillede.
Hans Wittendorff
hwittendorff@post.tele.dk
Til rubrikken "Spørg om kosmologi" er alle velkomne til at stille spørgsmål, der vedrører Martinus' verdensbillede.
Send dine spørgsmål pr. mail eller post, så får du direkte svar.
Hvis spørgsmålene egner sig til offentliggørelse i Kosmos, sker det i anonymiseret form.
Besvarelsen er naturligvis gratis
Hans Wittendorff, Mosevej 3, 7323 Give, mail: hwittendorff@post.tele.dk
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige