Kosmos 2007/6 side 183
Livets Bog
Juli 1932 – juli 2007
af Knud Højgaard
Indledning
Her i sommeren 2007 er der forløbet trekvart århundrede, siden Martinus publicerede det værk, der skulle gøre hans navn og sag kendt i den danske offentlighed. Dette jubilæum er en god anledning til at belyse historien bag fremkomsten af Livets Bog lidt nøjere.
De fleste af Kosmos' læsere er formodentlig bekendt med de indvielsesbegivenheder, der i marts 1921 satte den unge, ubelæste vendelbo Martinus Thomsen i stand til, uafhængig af andres udsagn og bøger, at begynde at formulere de analyser, der elleve år senere skulle manifestere sig i Livets Bogs første bind. (Og i de følgende – indtil bind syv afsluttede værket i 1960).
Ikke alene var Martinus uden uddannelsesmæssig baggrund (her talte en praktisk uddannelse som mejerist ikke!), han var også aldeles ubemidlet. Hvordan kunne det gå til, at hans kostbare, smukt udstyrede bog kunne fremkomme i juli 1932? Det må vi se lidt nøjere på.
Optakten
Efter sin åndelige indvielse, eller "store fødsel", i marts 1921, stod det hurtigt klart for Martinus og hans første elev, Lars Nibelvang, at den åndelige viden, Martinus på så usædvanlig vis havde fået, måtte være beregnet for hele menneskeheden – og den skulle derfor udkomme i bogform.
Men kan Martinus selv skrive bogen? Han har ingen erfaring med at skrive noget ud over nogle få familiebreve, så det er vel den belæste og skrivevante Nibelvang, der skal skrive bogen?
Dog, Martinus gør sig klart, at han må kunne lære at skrive, så han afsender bestilling til et firma, der forhandler skrivemaskiner. Og den 1. september 1922 får "Herr Thomsen, Jagtvej 52, 1. Sal tv." leveret 1 stk. "Woodstock" skrivemaskine.1 Martinus er i gang! – Og da Nibelvang læste det første, Martinus skrev (det, der senere blev til efterskriften til Livets Bog), var hans reaktion: "Jeg skal ikke skrive noget! Du skal selv skrive bogen!".6
De første forsøg
Naturligvis kunne den skriveutrænede unge mejerist ikke straks nedfælde et færdigt manuskript. Nej, der måtte mange udkast til; og de til manuskriptet hørende symboler skulle jo også tegnes (et stort arbejde i sig selv!).
I årene 1925-28 tager projektet form, og det første egentlige bogmanuskript udarbejdes. Erik Gerner Larsson2 kalder det i sin første Martinus-biografi3 "et for almenheden utilgængeligt værk", og Per Bruus-Jensen opfatter det som "sidste manuskriptgeneration" før udarbejdelsen af det endelige manuskript4.
Det endelige manuskript
I et foredrag "Et jubilæum" i Kosmos Feriekoloni (nu: Martinus Center, Klint) d. 5. juli 1942 (bragt som artikel i Kosmos, senest 1999/7), fortalte Martinus, at det tog ca. halvandet år at skrive det endelige manuskript. Tanken var, at dette skulle udkomme i hæfter á 50 sider5, så at ikke alt for mange – manglende – penge skulle bindes i et omfattende bogmanuskript. Ja, pengene var meget små; eksempelvis havde Martinus ikke råd til at købe skrivemaskinepapir, så i lang tid måtte han skrive på hvidt indpakningspapir ...
Økonomien omkring udgivelsen
Vi ved jo, at manuskriptet alligevel blev udgivet som en bog. Oven i købet en smukt udført bog, med symbolerne i kostbart farvetryk. Hvordan kunne det nu lade sig gøre? – Det vil føre for vidt at beskrive dette i detaljer; men af Martinus' erindringer6 fremgår (i min formulering), at Forsynet stillede en mæcen til rådighed i skikkelse af fhv. fabrikant Bernhard Løw (leder af Antroposofisk Samfund). Også andre venner af Sagen ydede støtte; og alt i alt blev det til, at Martinus først på året i 1930 kunne kontakte Valdemar Pedersens Bogtrykkeri7 på Åboulevarden med vished, for at trykkeprocessen kunne gå i gang – og kunne fuldføres.
Omslaget fra 1932, nedfotograferet. Den smukke farve – guld-bronze – kan desværre ikke gengives her. Trykkeprocessen blev langvarig
Man må umiddelbart undre sig over den langvarige trykkeproces. Trykstart i marts 1930; men bogen var først færdigtrykt over to år senere! Forklaring?
Adskillige faktorer spillede ind her. For det første, og nok vigtigst, var Martinus ikke uden "skyld". Han fik fortsat inspiration til nye analyser, der helst skulle med, så stoffet udvidede sig hen ad vejen. For det andet døde Bernhard Løw i juni 1931, hvilket i en periode gav usikkerhed om den fortsatte finansiering (men heldigvis endte det med, at arvingerne opfyldte løftet om at finansiere trykning og udgivelse). For det tredje flyttede trykkeriet (i efteråret 1930 – til Linnésgade), hvilket ikke kunne undgå at gøre et afbræk.
Slutsiden fra 1932 (LBB's forlagsomtale) Livets Bogs Bureau
Vi er nu i foråret 1932, og ikke få breve fra Martinus og Gerner Larsson er gået ud til Sagens venner for at forklare, at nu er det lige før ...
I forbindelse med, at Martinus i april flyttede til en lejlighed på Joakim Larsens Vej (Frederiksberg), kunne man nu indrette et kontor, Livets Bogs Bureau, hvor alt arbejde i forbindelse med publikationen skulle foregå. Martinus ville nødig lade sit værk udkomme på et kommercielt forlag; køb og salg skulle være en sag mellem køber og udgiver uden fordyrende mellemled. (Nødtvunget måtte Martinus dog inden længe fravige dette idealistiske standpunkt, men det er en anden historie).
Publikationen
Det er nu midsommer 1932. Martinus' sidste analyse er afleveret, og trykkemaskinerne synger på sidste vers, så at sige. Og da de går i stå, er 2000 eksemplarer af Livets Bog 1 klar til indbinding. Nu kan det ikke vare længe, før den længselsfuldt ventede bog kan afhentes!
Hvilken dato kan vi så, 75 år senere, rette opmærksomheden mod, fejre som jubilæumsdag for den første bogudgivelse i Martinus' sags historie? Måske lidt overraskende er der (tilsyneladende) ikke fuld klarhed over præcis hvilken dag, det var. I det alment tilgængelige kildemateriale kan man se adskillige datoer anført: 1. juli, 5. juli, 11. juli. Man skal dog her være opmærksom på, at bogudgivelser oftest har både en uofficiel dato (hvor bogen er klar) og en officiel (hvor salget af bogen begynder).
Naturligvis er det ikke så afgørende, præcis hvilken dag i juli, det var. Der skal dog peges på, at Martinus, i et brev d. 6. juli 1932 til hr. og fru Lars Nielsen i Århus, nævner (mandag) d. 11. juli. Det samme gør Gerner Larsson i et brev (4. juli) til hr. og fru Fixen i Odense. Vi kan således godt regne med, at jubilæet indtræffer onsdag d. 11. juli 2007!
Afslutning
Hvordan blev Livets Bog så modtaget i offentligheden i 1932? En bestseller blev den ikke – det bliver "tunge" bøger af denne karakter nok aldrig – men den blev dog omtalt i dagspressen (f.eks. i et interview med Martinus i Berlingske Tidende, aften, d. 12. juli). Sit primære publikum fandt bogen naturligvis i den efterhånden ret store kreds af mennesker, der interesserede sig for Martinus' sag.
Sluttelig skal nævnes, at bogens meget fascinerende, "profetiske" kapitel 4: "Et internationalt verdensrige under skabelse", vakte særlig interesse. Det fremgår af, at kapitlet senere på året blev udgivet som særtryk på Aksel Andersens Forlag8.
Og nu, trekvart århundrede senere, kan vi glæde os over, at budskabet spredes ud over kloden. Livets Bog 1 er nu udgivet på otte fremmedsprog. Oplagene er endnu små, javel, men tilbuddet er der!
Noter og henvisninger
- "Woodstock No. 27285/5". Garantibevis fra fa. J.C. Hammeken-Jensen, dateret september 1922.
- Martinus' første sekretær – fra 1. august 1929 til sin død (1973).
- Erik Gerner Larsson: "Martinus. En kort fremstilling (...)", 1933, s. 26.
- Brev fra Per Bruus-Jensen til Henry Hedegaard (MI's historiske arkiv), 14. december 2000.
- Erik Gerner Larsson i kontaktbrev nr. 25, 1960.
- "Martinus' Erindringer", Zinglersens Forlag, 1987.
- I "Martinus – som vi husker ham" (Zinglersens Forlag, 1989 – ny udgave 2006), kan man, i Ralf Gøbels kapitel, læse om (bl.a.) trykkeprocessen – set fra trykkeriets side.
- Jf. tidligere i artiklen om udgivelsesproblemstillingen: Livets Bogs Bureau eller et kommercielt forlag.
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Forrige