Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Og dette er anatomiens sande formål, at tilskuerne gennem legemets kunstfærdige bygningsværk skal hæves op til at fatte sjælens værdighed og følgelig gennem legemets og sjælens vindundere skal lære at kende og at elske Skaberen. Da nemlig anatomiens genstand er det dyriske og især det menneskelige legeme, hvis enkelte dele skal adskilles og blotlægges for sanserne, kan en så stor og åbenlys skønhed ikke undgå at fremkalde beundring og derigennem vække ønsket om at kende de ting, som unddrager sig sanserne. Derved løftes fornuften fra betragtningen af de enkelte dele og en sammenligning mellem dem op til at søge Skaberen af så store undere, og man erhverver sig desto større kundskab herom, des mindre forudindtaget man er, og des mere man udrydder sine fordomme ved gennemsøgningen af denne vidstrakte skov for erfaringer. For hvis intet sundt dømmende menneske kan betragte en statue, et maleri, et ur eller maskiner af enhver art, som er kunstfærdigt udført, uden at føle sig ansporet til at elske og højagte skaberen af dem, hvorledes skulle man da opmærksomt kunne betragte det menneskelige legemes bygningsværk, som uendeligt langt overgår al menneskelig kunst, uden at man føler en stærk dragelse mod at ære og elske dets skaber? Hvad mere er, Guds underfulde forsyn har for de fornuftbegavede skabninger indrettet det således, at først overvældes de med tusindfoldig glæde ved deres forskellige iagttagelser, dernæst opvækkes i dem ønsket om at søge den virkelige årsag til disse glæder, og sluttelig vil de erkende giveren af gaverne, så hele deres kærlighed føres videre fra gaverne til giveren. Man begår altså en fejl og behandler anatomilæren under dens værdighed, når man gør den til en tjener, der blot skal forebygge eller helbrede sygdomme. Ganske vist gør den derved sin nytte, dog ikke så meget som vi tror, fordi kendskabet til den unormale tilstand ikke kan overgå kendskabet til den normale, og da dette kendskab endnu er stærkt begrænset, kan heller ikke det førstnævnte udvide sit område væsentligt. Den sande anatomi er, sådan som den kan tilrettelægges for alle tilskuere, den måde, hvorpå Gud ved anatomens hånd fører os til kundskab, først om det dyriske legeme og dernæst om Gud selv…"