Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Skulle du ikke vide, hvad "skæbnemysteriet" er for noget, så betyder det bare, at der findes mennesker, som af og til kan finde på at spørge ud i luften, hvorfor denne eller hin ubehagelige begivenhed skulle ramme netop dem. Hvorfor lige mig, sukker de. Kunne det ikke have været en hvilken som helst anden?

Ja, hvorfor lige mig! Som du ser, så forudsætter spørgsmålet en forventning om, at der rent faktisk findes en eller anden form for mekanisme – en "højere mening" – som i dette tilfælde kom til syne. Dermed har vedkommende også – måske uden at tænke nærmere over det – dementeret den gængse materialistiske tro på, at verden er skabt og styret af tilfældigheder. Og helt tydeligt bliver det, hvis vedkommende også finder det uretfærdigt.

Man skulle næsten tro, at Martinus' forfatterskab var skabt for at eliminere den slags utilfredshed. For her får vi skitseret en universel retfærdighedens naturlov, som du og jeg og alle andre lidt efter lidt kan lære at beherske, så den ikke på ny slår tilbage med sin ubønhørlige kraft. Og gør den det alligevel, så er det også let at se, at der her var noget, vi havde overset. Akkurat som når man går over gaden uden at se sig for. Visse ting har vi lært, ja vi kan dem "på rygmarven". Men der er endnu meget at lære. Om det handler Martinus' forfatterskab, dét handler om alt det, vi i virkeligheden godt ved. "Livets tale" har for længst givet os et spørgsmål på læberne, men vi må vente på et svar.

Det behøves ikke længere, for det får vi i dette nummer af Kosmos. Se bare artiklen på de følgende sider med den lovende overskrift: Nøgle til skæbnemysteriets løsning. Men der er også andet godt at hente – fx Martinus' beretning om, hvad han kalder Livets kartotek. Sådan et har vi nemlig, vi har det inden i os, det er en del af vores bevidsthed, og i dets indhold finder vi selve nøglen til skæbnemysteriets løsning. For folk, som ikke ved ret meget om Martinus, har Jan Seilitz skrevet en introduktion. Herefter følger en række andre artikler med mere specielle emner, som jeg ikke skal remse op. Blot vil jeg konkludere, at der med Martinus er skabt de bedste betingelser for, at enhver kan finde svar på det mystiske spørgsmål om verdens retfærdighed versus uretfærdighed. Men det nytter ikke at råbe det ud over folket. Der skal en logisk forklaring til – faktisk en hel videnskab. Bogtrykkerkunsten er opfundet, folk har lært at læse, Martinus har skrevet bøgerne, og de er kommet ud. Resten må blive en sag mellem Forsynet og de enkelte mennesker, mente Martinus. Og inkluderet i den sag er bl.a. også at få det hele oversat til fremmede sprog. Men det går rask fremad, som du kan se sidst i bladet, hvor vi bringer en oversigt. En skønne dag vil alle kunne få svar, når de hører sig selv sukke ud i luften: Hvorfor lige mig!

Forsiden viser Martinus' symbol nr. 18: "Det levende væsens skæbnebuer". Se forklaringen til symbolet i Det Evige Verdensbillede, bind 2.