Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Verden er alt, hvad der er tilfældet. Så enkelt kan det siges, for vi kender jo ikke andet end den. Og det er der gode grunde til, for verden er opkaldt efter alt det, vi kender til. Og hver gang vi opdager noget nyt, så er det bare verden, vores verden, der er blevet en smule større.

Når det kan siges så enkelt, så skulle man jo ikke tro, at der kunne siges ret meget mere om den sag. Men det kan der. For hvad er det for noget mærkeligt noget med denne verden? Den er jo fuld af liv. Selv en sjat grøftevand er fuld af liv. Der er liv overalt, og dermed er der åbnet for en lang række spørgsmål.

Kender du Martinus – og det får du lejlighed til i hans artikel på de næste sider – så vil du se, at det endelige svar på en sådan række spørgsmål kan være, at hele verden er overdådig, glimrende og udmærket. Ja, faktisk kan det udtrykkes med et enkelt ord, nemlig kærlig. Verden er kærlig! Prøv om du kan følge ham hele vejen igennem dette ræsonnement og vær gerne kritisk undervejs. Martinus var glad for kritik. Ja, han opfordrede altid til, at man ikke skulle lade sig binde noget på ærmet. Tag kun, hvad du kan bruge – og lad resten ligge!

Så vær gerne kritisk, kære læser. Men helst også i godt humør og med din humor i behold. Det er den bedste måde at forstå Martinus på. Du kunne også kalde det kærlighed, for det er jo sådan, kærlighed er, ikke sandt? Den er ikke højtidelig og indstuderet. Nej, den er ligetil og enkel. Altid beredt på at lyse op i et smil. Og sådan er verden også, viser det sig. Uden kærlighed forstår man den ikke. Selv astronomen, der kigger langt ud i verdensrummet og noterer tal og bølgelængder, må gøre det med kærlighed. Uden den ser han ingenting, forstår ingenting.

Det er Martinus, der har brugt ordet stjernesmilet. Og han gjorde det i efterskriften til sit store værk, Livets Bog. Med en forslidt frase kunne du sige: Smil til verden, og den smiler igen. Men det betyder jo bare, at du har kontakt med de dybeste lag af verden og dig selv. Alt det handler dette nummer af bladet om. Du vil også finde en artikel med overskriften: Julestjernen. Den vil smile til dig og kaste glans over bladets øvrige artikler. På forsiden af bladet finder du den øverst til venstre som et logo for Martinus og hans sag. Han tegnede den som et symbol, hvor hver enkelt del havde sin særlige betydning. Sådan kunne han på sin egen moderne måde supplere den gamle fortælling om hyrderne på marken og englenes sang. Tankevækkende, ikke? Men prøv selv at læse artiklerne og tag kun, hvad du kan bruge. Jeg tør vædde på, du kommer helt i julestemning!

Billedet på forsiden viser det hele, hele verden. Alt er med, dvs. alle principper og teoretiske muligheder kan udledes af dette symbol, der tillige tjener som Sagens flag. Det har nr. 42, og en nærmere forklaring finder du i Det Evige Verdensbillede, bind 4. Samme sted finder du forklaringen til Sagens logo. Det er symbol nr. 41.