Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Men igennem stjernesmilet har du gjort mere endnu. Ud fra nattens mørke har du banet dig vej ind i den ensomme astronoms modtagelige ånd og der afsløret de første elementære begreber om din evige visdom. Du lod ham ane dine store dybder, dit umådelige rum. Du lærte ham, at hans egen verden var en stjerne i rummet, bevægende sig i mægtige baner efter evige love. Du lod ham analysere solens stråler og lyset fra fjerne verdener, fra funklende sole i en sådan mangfoldighed og over et sådant horisontområde, at hele panoramaet blev til lysende tåger, fortabende sig udenfor tidens og rummets grænser, efterladende sig i ham de første svage evner til at tænke dine gigantiske tanker efter eller det første gryende skær af et kosmisk klarsyn, det syn i hvilket alle levende væsener skal opnå at se dig i din evige stråleglans, – du! den eneste sande Gud.