Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Verden er ikke en trillebør, der kører på ét hjul. Vi er mange hjul, og du er et af dem! Var du blot et hjul som alle andre, så kunne du jo sagtens undværes. Men er du det? Lad os nu se!

Første gang, jeg kom til Martinus Center i Klint, var en dejlig sommerdag. Jeg vidste ingenting om Martinus. Ganske vist havde jeg læst næsten alle hans bøger, og dog vidste jeg intet. Jeg vidste intet om, hvor han hørte hjemme, om han var tysker eller dansker eller tilhørte en tredje nationalitet. Jeg kendte blot hans bøger. Derfor havde jeg også nogle mærkelige forestillinger om de mennesker, jeg nu så. De er ligesom jeg, tænkte jeg. De er skabt af det samme stof, de tænker og føler akkurat som jeg.

Men godmorgen! Det viste sig snart, at vi var dybt forskellige. Også når det gjaldt vores interesse for Martinus. Vore veje til dette forfatterskab var aldrig ens. Undertiden kunne man finde ligheder – ja, i begyndelsen så det ud, som om der var rigtig mange. Men de blev ligesom færre, jo bedre vi lærte hinanden at kende, og til sidst var det mere forskellene end lighederne, der trådte frem.

Håbet om at finde en 100 procent åndelig broder eller søster svandt ind. Og ved du hvad? Det viser jo netop, at verden ikke er en trillebør. Vi er alle forskellige, og eftersom det nu er et faktum, så kan vi lige så godt slå os til ro og få det bedste ud af situationen. Ja, hvorfor ikke fryde sig over verdens mangfoldighed, når det nu ikke kan være anderledes?

Martinus sammenlignede ikke verden med en trillebør, men brugte en centrifuge som eksempel, for han var nemlig uddannet mejerist. Sådan en centrifuge skal helst være i ligevægt, ellers ender det med bump og stød. Alle må vi være med til at holde balancen, og det går faktisk bedst, hvis vi accepterer de andre, som de er. Skal nogen laves om, hvorfor så ikke begynde med sig selv?. Der skal nok være et og andet, der trænger til at blive justeret.

Måske ved du, at Martinus havde en oplevelse, en åbenbaring. Efter den skrev han: – Jeg så det solskin, der kan smelte isen og fjerne kulden i ethvert sind, omdanne håbløshedens og pessimismens golde ørkener til frugtbare, solrige egne i bevidstheden, varme hjertet, inspirere forstanden, og derved få individet til at tilgive uretten, elske fjenden og forstå forbryderen.

Ja, tak! vil du måske sige, det er lettere sagt end gjort. Og det indrømmer jeg gerne. Men har du lyst til selv at sprede solskin, så læs videre på de næste sider. Du vil finde godt nyt om håb og livsmod, og du vil se, at der findes en hel videnskab – et helt verdensbillede – ene og alene med det formål at smelte isen og fjerne kulden fra ethvert sind. Også dit eget.

Velkommen til 10 flunkende nye numre af bladet – og godt nytår!

Citatet i kursiv stammer fra kap. 17 i Martinus' lille bog med titlen Omkring min missions fødsel. NASAs billede på forsiden viser, hvad det drejer sig om: Sol over Arktis!