Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Den vedtagne videnskabelige teori om, hvordan det forhistoriske jordmenneske udviklede sin oprette gang, siger, at det skete som følge af, at fortidsmennesket klatrede ned fra træerne og begyndte at leve på savannen. Der blev det nødvendigt at rejse sig op for at få overblik over omgivelserne – både med hensyn til de lurende trusler og farer i form af rovdyr, samt det fristende jagtbytte i form af forskellige byttedyr.

Nu hævder en gruppe britiske forskere, der har studeret orangutanger, som lever i træerne på den indonesiske ø Sumatra, at deres studier viser, at evnen til at gå på to ben udvikledes længe før "savannestadiet" i evolutionen. Orangutangerne, der lever næsten hele deres liv i trætoppene, har frugt som sin vigtigste næringskilde, og det er netop, når de balancerer helt ude på de tynde grene for at kunne plukke frugterne, som findes der, at de praktiserer og udvikler en opret gang.

Og vi ved jo, hvad en opret gang betyder for den videre udvikling fra dyr til menneske, i og med den frigør og forvandler det, der tidligere brugtes som forben, til værktøj der kan anvendes til mange andre formål. I og med dyret begynder at rejse sig på sine bagben, begynder den afgørende fase i forvandlingen til primitivt jordmenneske – og senere til det færdige menneske. Symbolsk set altså det, der får det – i det mindste i orangutangens tilfælde – til at tage de første vaklende trin, er det færdige menneskes "ideelle føde", for at tale Martinus' terminologi, dvs. frugt! "Frugten fra kundskabens træ" som til sidst leder til "livets træ" …

Kilde: Science vol 316 1. juni 2007 side 1328 refereret i Dagens Nyheter 2007-06-03

Verdensmarkedsprisen på majs er gået op, dels pga. af dårlig høst, og dels pga. at USA satser på at lave bioethanol af majs for at gøre landet mindre afhængig af olie og mindske CO₂-udslippet fra bilkørsel. Det har fået prisen til at stige på tortillaer i Mexico. I en økonomisk meget skæv verden med stadig stigende befolkning og tab af landbrugsjord ved bl.a. ørkendannelse kan det få katastrofale følger for fattige mennesker, hvis den rige del af verdens befolkning beslutter at bruge spiselige afgrøder til produktion af benzin og diesel erstatning.

I Danmark er der givet tilskud til satsning på det, der kaldes "anden generations bioethanol anlæg". Her er ideen at bruge f.eks. halm, træflis og andet "affald". Den proces er ikke rentabel i dag, og spørgsmålet er, om den bliver det. Det nytter jo ikke, hvis det koster lige så meget energi at fremstille 1 l bioethanol, som man siden kan få igen ved at brænde den af i bilens eksplosionsmotor. Man kan nemlig også som nu lave el og varme direkte af f.eks. halm og træflis for ikke at glemme vind- og bølgekraft m.m.

Dette med at bruge eksplosionsprincippet i motorer vil vi gå bort fra, ifølge Martinus. Det drejer sig om en noget voldsom omgang med tyngdeenergien, hvor kun en lille del af energien bliver til bevægelse, det meste bliver til varme. Det passer fint til vores udviklingstrin og indvikling i den fysiske materie – masser af energiomsætning, men er endnu ikke særligt gennemtænkt. I kulissen venter elbiler og biler med brændselsceller.