Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Da jeg for nogle år siden så det første satellitbillede af Danmark, blev jeg umådelig glad. Hvor det dog lignede! Se, dér lå jo Jylland med sin nissehue og drypnæse, og dér det dejlige Fyn og Sjælland. Dér de blå bælter og sunde med deres broer og færger. Og tænk, hvor landet dog lignede sig selv – akkurat som i mit atlas!

Nå, tænker du, hvad ellers? Billedet ude fra rummet var jo det rigtige, og kortet blot en konstruktion. Men for mig var det omvendt. Dog kun et øjeblik, så meldte sagens rette sammenhæng sig, og med den en beundring og taknemmelighed over for de mennesker, der så omhyggeligt var nået frem til denne præcise gengivelse, som jeg kendte så godt fra mit atlas.

Og atlasset? Ja, det var ikke verden, men verdensbillede. Det var en konstruktion. Og Martinus? Det var heller ikke verden, men verdensbillede. Ligeledes en konstruktion. Men hvad gør det? Når bare billedet ligner, så kan det vel være lige meget? Ligesom med kortet i mit atlas, det er ikke blevet mindre værd, fordi vi har fået satellitter. Det er stadig lige godt, når det gælder om at finde vej. Det er nyttigt, det kan bruges i praksis.

Men hvad så med Martinus, vil du sikkert spørge. Nok passede kortet over Danmark, men hvilken garanti har du for, at det samme gælder Martinus' verdensbillede? Svaret er, at du ingen garanti har, og Martinus giver dig den heller ikke. Med mindre du forudsætter det samme som han, nemlig at kærlighed er verdensaltets grundtone.

Det gør ikke alle. Karen Blixen sagde engang: "Hvad véd en bagerbolle om magnetisme – men stålet véd!" Sådan er det også med Martinus. Han bekræfter dig i det, du ikke vidste, at du vidste. Det er en god fornemmelse, så god, at mange af os glemmer alt om bagerboller og tror, at alt er stål. Frejdigt går vi ud i verden og taler om beviser og logik og føler os sikre i vor sag. For blot at konstatere, at ikke alle er lige modtagelige for magnetismen i dette nye verdensbillede. Martinus har brugt megen plads i sin litteratur på at forebygge denne misforståelse. Men husk også historien om bagerboller og stål!

I dette nummer af bladet vil du finde en række artikler, der skildrer den historiske og kulturelle opvågningsproces, som vi alle sammen er inde i. Martinus sammenligner den med det at lære at læse. Det er en proces, vi alle kender, og vi kender også glæden ved at kunne det. Naturen er som en åben bog, og også den kan man læse i. Det er alt sammen såre simpelt og nemt at forstå, men man skal have brug for at forstå. Det er pointen og temaet for dette nummer. Har du brug for det store overblik, så må du have et kort. Og du kan blive både overrasket og taknemmelig, når du oplever, at det stemmer med virkeligheden. Sådan var det for mig. Både med danmarkskortet og med Martinus' verdensbillede.

Forsiden viser Martinus' verdensbillede. Det kan bruges som et landkort og har nr. 11 i bogen Det Evige Verdensbillede 1. Her finder du også en nærmere forklaring på dette spændende symbol.