Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2008/4 side 103
MÅNEDENS CITAT
Ligesom det bliver en international videnskab, hvordan man bedst bygger et lokomotiv, en jernbanebro eller en skyskraber, således bliver det også en international videnskab, hvorledes man bygger sit forhold til medvæsenerne, til livet og tilværelsen op. Når man skaber et stort ingeniørarbejde, f.eks. en bro over en flod, bliver denne bro baseret på en videnskabelig struktur og ikke på et spørgsmål om antipatier og sympatier. På samme måde må menneskenes forhold til andre mennesker ikke være et spørgsmål om personlige sympatier og antipatier, men et spørgsmål om en videnskabelig struktur. Hvis dette forhold er baseret på en virkelig videnskabelig struktur, vil forholdet iagttage alle love på samme måde som ingeniørforetagender og derved blive komplet logisk, der igen betinger den allerstørste ydeevne for omgivelserne. Men hvis menneskenes forhold til hverandre gøres logisk, er det på alle måder til nytte og dermed til glæde og velsignelse og er dermed kærtegn.
Martinus
(artikel: Den kirkelige kristendoms mission – kærlighedsloven. Sidst bragt i Kosmos nr. 1, 2007)