Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Hvor nemt ville det ikke være at få fred i verden? For eksempel ved at udrydde de folk eller folkeslag, som er årsag til krigen? Udryd dem! Så kort kan det siges, og det er blevet sagt mange gange i historiens løb. Og det siges endnu i dag, det siges overalt, hvor der føres krig.

Krigen har sin egen historie, og når børn i skolen læser faget historie, så er det krigens historie, de læser om. Krigen er underholdende og spændende, når først den er blevet historie. Men som nutid betragtet er den livsfarlig, det ved alle, og derfor må man også have et formål med krigen. Man må kæmpe for freden.

Det sker under devisen: Udryd dem!

Som du ser, så er der noget her, som ikke rigtig stemmer. Hvor fristende og smittende tanken end kan være, så kan man ikke få fred mellem landene ved at føre krig. Det fik man ganske vist efter 2. verdenskrig. Men hvorfor? Fordi lederne af de to gamle krigsførende nationer, de Gaulles og Adenauer, beseglede freden ved at falde hinanden om halsen. Noget tilsvarende skete mellem veteraner fra den amerikanske borgerkrig. Og disse ritualer har virkelig haft effekt. De er blevet til en fredelig leg med bogstaver: EU og USA.

Når du nu går i gang med at læse Martinus' artikel på de næste sider, så vil du hurtigt støde på ordet "dumhed". Men det er ikke så dumt at være dum, som man skulle tro. Vi ved det fra Europas og Nordamerikas historie. Jo flere fjendebilleder, vi skaber, des flere lege med bogstaver venter der os i fremtiden. Det er blot et spørgsmål om tid. Krigen skal æde sig selv op. Den skal dumme sig til døde. Derfor er der overhovedet ingen grund til at ærgre sig eller hidse sig op. Det er bare en måde at fortsætte krigen på og selv være dum.

Tænk, så logisk tilværelsen er! Og helt dramatisk kan denne logik blive, når den overrasker os med sin indlysende klarhed. Det sker i den næste af de to artikler, vi bringer af Martinus. Ikke et ord om den her, blot vil jeg sige, at når det går så ufattelig langsomt med Martinus' sag ude i verden, så skyldes det måske, at der trods alt er mere drama i krige end i logik. Om sagens langsomme vækst skal vi høre mere i månedens spørgerubrik.

Nu kan du så spørge: Hvad handler dette her om, hvad kan jeg selv gøre, for at vi skal få fred i verden? Det skal dette lille blad hjælpe dig med. I Anders Trondstads artikel vil du fx se, hvordan han suger nektar af det overblik, Martinus giver ham. Bag al den megen teori hviler en stilhed, hvorfra freden som den naturligste sag i verden udstråler. At læse Martinus er at blive stille i sindet. Så følger resten af sig selv, og freden bliver – som Martinus skriver – sjælens fundament!

Billedet på forsiden: Freden sænker sig.