Ældre Kosmos og Kontaktbreve

En læser i Sverige har for nylig lært Martinus Åndsvidenskab at kende, og hun har for første gang været i Centret i Klint. Hun giver udtryk for en meget stor glæde over at have fået kendskab til dette fantastiske verdensbillede. Men samtidig er hun lidt skuffet, for hun undrer sig over, at når hun har forsøgt at forklare sine voksne børn og sine venner om den glæde og taknemmelighed, hun føler over for Martinus, så viser de ikke nogen interesse. Og i det hele taget undrer det hende, at der er så få mennesker, der overhovedet kender Martinus.

 

SVAR: Mange Kosmos-læsere vil nikke genkendende til den situation, som spørgeren beskriver. Man føler selv, at det er en uvurderlig gave, Martinus har givet os, og nu skal denne gave ud til alle vore venner og bekendte, – og helst til hele menneskeheden. Men så hurtigt går det jo ikke.

Allerede i første bind af Livets Bog (stk. 120) beskriver Martinus menneskehedens modtagelighed for denne nye verdensimpuls: "Man skulle jo tro, at alle jordmennesker med strålende begejstring og åbne arme ville modtage en sådan ny guddommelig impuls, en så betagende og overvældende håndsrækning, en så omfattende og inspirerende kraft fra en højere verden. – Men nej, således er det slet ikke. Sagen er nemlig dén, at et individs modtagelighed af højere kræfter, hvilket i dette tilfælde vil sige dets modtagelighed for en ny åndskultur, ikke er noget, det kan afgøre med sin vilje."

Men hvad er det da, der gør, at nogle mennesker opfatter åndsvidenskaben som en "gave fra himlen", mens andre overhovedet ikke er interesseret? Det er ifølge Martinus resultatet af ethvert menneskes samlede erfaringer eller oplevelser, dets forudgående anlæg, vaner og tilbøjeligheder, og de er netop forskellig for ethvert individ. Martinus gennemgår derefter de mange forskellige mennesketyper og deres "modtagelighed" for den nye verdensimpuls, og jeg vil anbefale, at man læser fra det citerede stykke 120 og helt frem til stk. 148. Det er spændende læsning, og man genkender sig selv og sine medmennesker!

I den lille bog nr. 12 b, artiklen Omkring mine kosmiske analyser, besvarer Martinus direkte vores spørgsmål. Han bruger i kapitel 20 rubrikoverskriften Når man bliver skuffet over venner, der ikke er interesseret i åndsvidenskab, og skriver videre: "Venner af mit arbejde ønsker naturligvis gerne, at alle, så mange som muligt, inden for deres bekendtskabskreds, skal få del i den viden, som netop er tilgængelig gennem mit arbejde. De søger da i deres kærlighed til Sagen at få andre med til at studere dens litteratur og søger at få dem med til foredragene." Og det kan altså i visse tilfælde give skuffelser for begge parter.

Med sin knivskarpe logik tilføjer Martinus, at "et tusinde individer af den rigtige hundrede procents modtagelighed er jo en langt større fordel og kraft for sagen end ti tusinde individer med kun ti eller tyve procents modtagelighed. De resterende halvfems eller firs procent vil kun være modstand og udadtil være en urigtig og skadelig repræsentation af Sagen. Derfor er kvaliteten hovedbetingelsen, antallet underordnet. Med kvalitetens urokkelighed vokser også arbejdet urokkeligt, hvilket kendsgerningen inden for mit arbejde jo i høj grad udtrykker." Og denne "kvalitet" består ganske enkelt af den medfølelse, den næstekærlighed, man er i stand til at udvise i praksis over for alle, uanset om de er interesserede i Martinus åndsvidenskab eller ikke.

I bogen Samarbejdsstrukturen har rådet for Martinus Institut blandt andet samlet en række citater og udtalelser af Martinus om "Kosmologiens udbredelse". Lad os slutte med et citat (stk. 4.2), som både kalder på smilet – og på eftertanken: Vi skal ikke omvende nogen. Vi skal omvende os selv. Bare hvert menneske "danner sig selv om", så er det godt."

 

 

Martinus Center v/Hans Wittendorff
Mosevej 3, 7323 Give, tlf/fax 75 80 33 50
e-mail: hwittendorff@post.tele.dk