Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kan Martinus' verdensbillede bevises? Både ja og nej, for hvad er et bevis? Dybest set må det vel være en oplevelse? Men hvordan bliver den til? Den bliver til, skriver Martinus, som et møde mellem dig og din omverden. To energier mødes.

Er der noget nyt i det? Nej, ikke spor, det betyder bare, at vi alle går med "farvede briller". Hvad der er et bevis for den ene, behøver ikke at være et bevis for den anden. Derfor er det rigtigt, som det er blevet sagt, at sandheden er relativ. Den er en relation eller et møde mellem to energier. Finder du et bevis derude, så kan du være sikker på, at du selv er 50 procent af det. Så sandt som der skal to til en tango!

Du har sikkert hørt om Pythagoras' læresætning. Den handler om siderne i en retvinklet trekant og regnes for et bevis. Alle regner den for et bevis. Hvad forskel er der da på dette bevis og på det, du måske kan finde i Martinus' verdensbillede? Der er mængden af mennesker til forskel. Mange flere oplever Pythagoras' geniale læresætning som et bevis end dem, der oplever Martinus' verdensbillede som et bevis. Derfor er de sidste i mindretal og føler ofte, at de har svært ved at blive hørt.

Spørger nogen dig, om Martinus' verdensbillede kan bevises, så kan du svare, at det må komme an på en prøve. Og eftersom du selv er halvdelen af beviset, så vil det være en god idé at fortælle om din egen oplevelse af dette verdensbillede. Godt begyndt er jo som bekendt halvt fuldendt.

Måske har du læst eller hørt, at Martinus beviser noget. Det er ikke forkert, men det betyder bare, at hvis du selv er den ene halvdel af dette bevis, så er han den anden. Martinus forærer dig noget af sig selv, og i det omfang, du i ånd og sandhed forstår denne gave, bliver du dit eget bevis.

Hvad drejer dette bevis sig da om? Det drejer sig om at gøre det store bud "Elsker hverandre" til videnskab, og – som Martinus skriver i Livets Bog 1, stk. 64: "… derigennem efterhånden bevise og garantere, at det samme store buds omskabelse til naturlige evner og anlæg er jordmenneskets eneste fornødne, er nøglen til kosmisk sansebegavelse eller evnen til at se Gud og dermed kilden til al virkelig skønhed, glæde, inspiration og fuldkommen skabelse."