Kosmos 2009/9 side 263
Ligesom gartneren må luge sine frugtarealer, for at træerne ikke skal kvæles af ukrudt, således må et menneske også luge sin bevidsthed, sit tankedyrknings- og viljeføringsterræn for det kvælende ukrudt, der her kan florere og virke svækkende eller lammende på dets livskraft og normalitet og dermed ødelæggende dets livslyst eller glæde ved at være til. Denne mentale lugning består i at fjerne sortsyn, al bitterhed imod væsener, man mener er skyld i ens lidelser eller besværligheder, samt al anden bitterhed, hvilket bliver lettere, alt eftersom man fjerner al martyrfornemmelse og selvmedlidenhed og al beklagelse over sin tilstand for andre væsener og forstår, at livet er retfærdigt og fuldkomment, kosmisk set, og at man selv er skyld i sin skæbne.
Martinus
Artikel: Svar på brev fra en syg. Sidst bragt i Kosmos 2007, nr. 5.