Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Vi befinder os ifølge Martinus midt i et stort verdenskaos. Men er det nu ikke lidt overdrevet? Måske har du i Martinus' erindringer mødt det billede, han tegner af sin fredelige barndom ude på landet. Det passer meget godt med den følelse, nogle af os har for den lille plet, vi selv bor på. Og dog taler Martinus om et verdenskaos. Vi ved det godt, vi læser og hører om det daglig. Det kan bare føles så langt væk.

Men tænk, så kom verden pludselig tæt på. Det skete sidste år, da FN holdt sit klimatopmøde i København. Her fik vi syn for sagn, for det udviklede sig hurtigt til, hvad Martinus i sin artikel på de følgende sider kalder en "politisk kaossfære". Hans artikel er fra 1950, men tegner et næsten profetisk billede af vor tid, når han skriver: "Og således løber alle de materialistiske politiske vælgere i dag rundt og tror, at de netop er samfundets redningsplanker og kulturstøtter, medens sandheden i virkeligheden er, at de kun er nogle forvirrede får, besatte af så og så meget tankemateriale, der er den rene gift, hindring eller hæmning for den sande verdensstyrelse og kulturudvikling."

Men intet af dette er spildt eller overflødigt. Hvorfor ikke? Fordi verden, som vi oplever den, blot er en spejling af os selv. Kaos kan kun skabe kaos. "I modsat fald", skriver Martinus i sin artikel om evighedslegemet, "ville det levende væsen være en kastebold for al tilfældighed. Nu kan det kun blive en kastebold for sin egen uvidenhed, men det kan ikke undgå at gøre erfaringer og dermed tilegne sig viden og overblik over årsager og virkninger …"

Pointen er selvfølgelig, at selv ikke de mest magtfulde politikere kan lave jorden om. Men vi kan lave os selv om og dermed også være med til at lave jorden om. Det er sådan, vi kommer ud af det store verdenskaos.

Bladets øvrige artikler følger op på dette synspunkt. Tid er der nok af, for døden er ikke noget endeligt, skriver Alex Riel. Toni C. Bjerremose minder os om den farlige offerrolle og peger på tilgivelsen som den forløsende faktor. Overvej, om ikke det er sådan, vi hver for sig er med til at skabe fred i verden og løse klimaproblemet. "Verden er vidunderlig", skriver Jan Schmidt, og det er nok værd at huske på midt i det store verdenskaos.

Dermed skulle der være gode muligheder for at følge med i det hele uden at miste overblikket eller tro, at man ikke selv kan gøre noget. Der er nok at tage fat på for raske Kosmos-læsere og andet godtfolk!

Billedet på forsiden viser Martinus' symbol nr. 16: Evighedslegemet. Læs hans artikel inde i bladet og se forklaringen i Det Evige Verdensbillede, bind 1.