Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Blandt voksne mennesker på vore breddegrader forårsager mangel på dagslys gennem efteråret og vinteren træthed hos 10-20 %, og hos 2-3 % også symptomer på depression. Forskerne kalder dette fænomen – som altså påvirker mange menneskers humør og helbred – for mørkedepression. Eller i tilfælde med mildere symptomer: Vintertræthed forårsaget af mangel på dagslys.

Af de, der lider af psykoser, udviser omkring 10 % et sygdomsforløb, der følger årstidernes skiften, og symptomerne optræder kun visse tider af året. En depression begynder oftest om vinteren. De allermest almindelige symptomer på mørkedepression er nedstemthed, mindre motion, søvnighed og øget appetit først og fremmest i forhold til fødevarer med stort kulhydratindhold. Resultatet er, at patienterne går nogle kilo op i vægt om vinteren. Symptomerne forsvinder, når det bliver forår, og vægten går tilbage til normalniveau, uden at patienterne behøver at gå på slankekur. Om sommeren er de symptomfri og har det godt.¹

Man har ved at anvende lysterapi opnået gode resultater ved behandling af mørkedepression i flere forskellige lande.

– Ti dages lysbehandling kan føre til, at man slipper for besværlighederne i flere måneder, siger Cecilia Rastad, som er sygegymnast og forsker ved den psykiatriske klinik i Falun i Sverige.²

I en ny rapport påviser hun, at hver femte svensker oplever symptomer som nedstemthed, øget søvnbehov, manglende energi, øget appetit og vægtforøgelse om vinteren. For at finde ud af, om stærkt lys kan lindre besværet, lod Cecilia Rasted 50 vinterdeprimerede personer enten få lysbehandling eller stå på en venteliste.

Lysterapien blev givet i lysrum i 90 min. til to timer hver morgen i ti dage. 13 af de 24 deltagere, som fik behandling, oplevede en halvering af deres symptomer. Efter en måned oplevede en tydelig majoritet af deltagerne samme forbedring.

– Det viser, at visse personer reagerer langsommere på behandlingen, siger Cecilia Rastad.

Lys påvirker melatoninindholdet i kroppen. Melatonin er et hormon, der styrer vor døgnrytme. Mængden af melatonin i blodet øges, når det bliver mørkt, og vi bliver trætte. Når lyset øges, mindskes mængden, og vi bliver mere kvikke.

– Lysterapien synes at påvirke melatoninindholdet og korrigere en fejlagtig døgnrytme, siger Cecilia Rastad.

Allerede i Kosmos nr. 5, 1938 – længe inden den medicinske og psykiatriske forskning var blevet opmærksom på fænomenet, man altså nu kalder "mørkedepression – skriver Martinus blandt andet følgende om dette problem:

"Når det sunde og livskraftige menneske, der ellers befinder sig i en livsgerning, det normalt er glad for, får denne fornemmelse, så er det i de allerfleste tilfælde sol- og luftmangel, der gør sig gældende, og hvorved kræfterne er taget sådant af, at arbejdet er blevet noget af en overanstrengelse. Denne sol- og luftmangel er igen i virkeligheden det samme som "horisontmangel"."³

Mangel på lys – i både fysisk og åndelig forstand – giver altså mangel på horisonter, og det er altså åbenbart en mangel, der i høj grad påvirker vort sjælelige velbefindende eller helbredstilstand og dermed vor livskraft. Vejen til fornyet livskraft i en sådan situation er altså en vej, i hvis lys vort livs horisonter atter kan åbenbare sig – både på det ydre fysiske plan og i vor indre verden!