Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I den evige kamp mellem tilhængere og modstandere af fri abort i USA har modstanderne fået en usædvanlig talskvinde i form af advokaten Rebecca Kiessling.

Rebecca Kiessling er gift og har fem børn, hvoraf to er adopteret – ligesom hun selv blev. Hun er imod abort og har kæmpet aktivt for en ny lov i Mississippi – den første af sin slags – der vil give befrugtede æg samme rettigheder som mennesker, herunder retten til ikke at blive slået ihjel.¹

Rebecca Kiesslings personlige historie har gjort hende til en stjerne blandt USA's abortmodstandere: Hun var nemlig resultatet af en voldtægt – og hendes mor forsøgte forgæves at få en abort.

"Jeg tror på, at ethvert barn fortjener beskyttelse, uanset hvordan det blev undfanget, og jeg synes ikke, jeg fortjener dødsstraf for min fars forbrydelse", sagde hun for nylig til Time Magazine.

"Jeg har det, som om jeg er blevet reddet ud i live fra et brændende hus, og at jeg må gå tilbage og redde de andre derinde", tilføjede Rebecca Kiessling.

Hendes opsigtsvækkende udtalelser har gjort folkeafstemningen meget omtalt i medierne. Tilhængerne af forslaget siger, at formålet med forslaget er at få nedlagt fuldstændigt forbud mod abort, uanset den gravide kvindes situation.

"Vi forsøger helt enkelt at slå fast, at livet begynder ved undfangelsen", siger lederen af den gruppe, der har fremsat forslaget, Greg Sanders, til netavisen Huffington Post. "Det er klart, at der ikke er nogen undtagelse for voldtægt eller incest. Det er et liv, uanset hvordan det er skabt", tilføjer han.

Hvis befrugtede æg udstyres med samme rettigheder som mennesker, kan det også få konsekvenser for muligheden for at udføre kunstig befrugtning. Det sker som regel ved, at adskillige æg befrugtes, men kun et eller to anvendes. Tilsvarende kan forslaget medføre forbud mod bestemte former for prævention, f.eks. såkaldte fortrydelsespiller.

"En baby er ikke det værste, der kan ske, for en kvinde, der er blevet voldtaget" (Rebecca Kiessling).

Folkeafstemningen i Mississippi skriver sig ind i den næsten 40 år gamle kamp for at begrænse retten til fri abort, der har raset i USA, siden højesteret i 1973 slog fast, at enhver kvinde har ret til at vælge abort i graviditetens første fase.

Mange stater har forsøgt at begrænse antallet af aborter, f.eks. med regler om, at kvinden skal se et billede af fostret og tvinges til at lytte til dets hjertebanken, inden aborten gennemføres.

Kilde: politiken.dk (08-11-2011)
 

Ovenstående er naturligvis ikke gengivet for at tage parti i den amerikanske abort-debat, men kun fordi Rebecca Kiesslings historie er så tankevækkende. Hun har, om man så må sige, følt på egen krop, hvad det vil sige at være undfanget under nogle omstændigheder, der i de fleste andre tilfælde ville have medført abort.

Hos Martinus er der ikke tvivl om, hvornår livet starter. Det gør det ved undfangelsen eller ved at det diskarnerede salighedsvæsen "forbinder sig med parringsaktens hunkønsvæsen og besjæler eller besætter fostermaterialet i moderlivet" (Det Evige Verdensbillede, bog 4, 34.22). Hermed er salighedsvæsenet inkarneret og begynder skabelsen af en ny fysisk organisme.

De kosmiske analyser viser, at det er imod livets love at dræbe liv. Om væsenet er ungt eller gammelt, stort eller småt gør ingen forskel. Svangerskabsafbrydelse kan ifølge Martinus kun retfærdiggøres i situationer, hvor moderens liv er i fare og kun kan reddes ved at afbryde graviditeten (Livets Bog, bind 4, stk. 1482). Vore dages legaliserede brug af abort er ikke noget, der vil forekomme i fremtidens samfund. Her vil alle elske livet og sørge for, at det lille spæde liv, som fosteret repræsenterer, får den mest kærlige omsorg og de bedste opvækstbetingelser.

Der kan selvfølgelig være særlige følelsesmæssige, sociale eller økonomiske omstændigheder, der kan gøre det meget vanskeligt for moderen at bære sit barn og sørge for dets opvækst. Fx er det ikke svært at forestille sig den ulykkelige og umulige situation, Rebeccas mor har stået i. Og hvor mange gravide unge kvinder har ikke stået ene og forladte, fordi faderen svigtede og løb fra sit ansvar? I sådanne tilfælde kan en kærlig pleje- eller aflastningsfamilie være løsningen, hvilket Martinus' egen opvækst var et eksempel på. Født uden for ægteskab kunne Martinus ikke vokse op hos sin mor, men måtte tilbringe sin barndom hos sine plejeforældre, som han i øvrigt beskriver som meget kærlige og omsorgsfulde mennesker, der gav ham gode trygge rammer i hans barndom i Sindal.² I vores del af verden er plejefamilier heldigvis en indarbejdet del af det sociale system, men sådan har det ikke altid været, og i mange lande kan en ikke-planlagt barnefødsel være en stor social og økonomisk belastning snarere end en familieberigelse.

Martinus er i sine analyser meget opmærksom på de økonomiske og sociale problemer, som en uforudset barnefødsel kan afstedkomme i en social udsat eller fattig familie. Men i stedet for at bekæmpe disse problemer med fosterdrab, vil staten i fremtiden garantere familien de vilkår, der er nødvendige for at samfundets nye medborgere kan få en human og kærlig start på livet, ligesom staten vil sørge for en tryg opvækst til barnet, hvis forældrene ikke selv har mulighed for at tage sig af det.

Analyserne vedrørende svangerskabsafbrydelse behandles flere steder i Martinus' værk, bl.a. Livets Bog, bind 4, stk. 1467-1482, hvorfra nedenstående citat er taget.

"At man har anbefalet eller endog ligefrem kæmper for at få fosterdrab eller svangerskabsafbrydelse legaliseret, er en himmelråbende forførelse til overtrædelse af det femte bud, "du skal ikke dræbe", og kan umuligt udgøre den politik, der skal frelse samfundet. Det kan umuligt være udtryk for virkelig kultur eller civilisation at bekæmpe fattigdom og proletariat ved at dræbe individer, og i særdeleshed ikke, da verden jo har rigdomme og livsmuligheder i overflod. Det bliver derfor ikke lægerne, men politikerne, der skal råde bod på den misere, samfundets barnefødsler i en stor udstrækning er udsat for. Det er ikke ved at dræbe og udrydde mennesker, men ved at administrere og fordele jordens goder og rigdomme retfærdigt, at virkelig sand humanitet og kultur skabes." (Livets Bog, bind 4, stk. 1471)