Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2013/5 side 157
Nyt fra verden
Vegetarisme og økologi
Når man har kendskab til Martinus' kosmologi, er det interessant at lægge mærke til initiativer og begivenheder, der bekræfter analyserne. Fx at verden går i vegetarisk retning, omend langsomt.
Den tidligere direktør for Puma, en af de største producenter af sportsudstyr, Jochen Zeitz, har indført kødfrie mandage i hele Puma-koncernen. Formentlig inspireret af den internationale kampagne Meatfree Mondays med bla. Paul McCartney i spidsen (meatfreemondays.co.uk, meatlessmonday.com). Zeitz har skåret sit eget kødforbrug ned med 80 % og udtaler, at Puma i nær fremtid vil udfase brugen af dyreskind.
I Sverige argumenterer 3 politikere fra hvert sit parti for, at vi bør spise mere vegetarisk, dels af klimahensyn, dels pga. den globale fødevarekrise.
Præsident Obamas tidligere rådgiver og nuværende borgmester i Chicago, Rahm Emanuel, anbefaler en vegansk diæt bla. for at hjælpe de svært overvægtige 27 % af byens indbyggere.
At også økologien på trods af finanskrise osv. vinder frem, bekræfter en nyhed fra Indien. Her har en hel delstat, Sikkum, erklæret, at alle landbrugsvarer fra 2015 skal være økologiske. Af et samlet dyrkningsareal på 60.000 hektar er 4.600 certificeret økologisk og 42.000 under omlægning. Økologiske landbrugsmetoder øger udbyttet og åbner store muligheder på det internationale øko-marked, udtaler Senthil Kumar fra producentforeningen.
Kilde: Vegetaren og Nyt Aspekt
Henrik Hedegaard