Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 2013/7 side 199
Månedens citat
Det er rigtigt, at der for den jordmenneskelige bevidsthed er så uendelig meget, der netop tager sig ud som kaos, men et sådant udgør jo kun den kåbe eller tilsløring, enhver ting befinder sig i, sålænge man ikke kan gennemskue eller afsløre den. Hvem ville ikke opfatte et byggeforetagende med hele dets rod af baljer, stiger, stilladser, kalk, cementmasser og murbrokker etc. som det rene kaos, hvis ikke de havde den mindste anelse om hensigten med nævnte foretagende? Er det ikke det samme med hensyn til et indviklet fabriksanlægs virvar af hjul, apparater og maskiner? – Tror man en ildlænder eller pygmæ kan finde logik eller plan i dette ved første øjekast? – "Kaos" er altså den kåbe, enhver ting er iklædt ved sit første møde med en sanseevne. Når vi ser eller opfatter noget som "kaos", vil det dermed sige, at nævnte noget kun befinder sig i vort sanseområdes forgård eller yderste periferi. Det er endnu indesluttet i fjernhedens tågedis.
Martinus: Livets Bog, bind 3, stk. 719