Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Artiklen er den første af to. Anden del bringes i næste nummer af Kosmos.
 

Ordet "kreativitet" er et ord, som ofte forekommer i dagens medier og også i den strøm af bøger, der handler om, hvordan vi stressede nutidsmennesker kan forbedre vor livskvalitet. Begrebet er også flittigt brugt på blogs og på de sociale medier, hvor det ikke sjældent optræder sammen med et andet meget anvendt ord i vor tid; "iværksætteri". Martinus brugte aldrig selv ordet kreativitet i sine analyser, måske fordi det ikke var så brugt i det skandinaviske ordforråd, dengang han skrev analyserne. Egentlig er "kreativitet" jo blot et synonym for ordet "skabeevne", som til gengæld er et ord, Martinus ofte bruger i sine værker. Det er ikke så mærkeligt, at vi betragter denne evne for at være af afgørende betydning for livets allerinderste struktur, i betragtning af, at skabeevnen danner en evigt fungerende kobling (X2) mellem det umanifesterede jeg (X1) og mængden af skabte manifestationer (X3). Ja man kan faktisk opfatte skabeevnen som en "illusionsfunktion", en nødvendig "trickgenerator", som gør det muligt for Guddommen, og alle i Ham eksisterende væsener, evigt at opleve sin egen eksistens. Ud fra et kosmisk perspektiv er kreativitet eller skabeevne altså selve forudsætningen for oplevelse, men det kan også være interessant at kigge nærmere på, hvordan kreativiteten tilkendegiver sig og opleves ud fra et mere lokalt perspektiv og inden for aktuel forskning på området – set ud fra et åndsvidenskabeligt perspektiv.

I Kosmos nr. 5, 2013, skriver Martinus om udviklingen fra den enpolede til den dobbeltpolede tilstand og om vejen ud af de ulykkelige ægteskabers zone, dvs. når vi så småt begynder at længes efter endnu mere af det guddommelige lys, end det vi får gennem parringsakten i dyreriget: "Men det var ikke livets mening, at væsenerne ikke skulle have en endnu større lysoplevelse. Men det kunne jo kun ske ved at give væsenet en endnu større bevidsthed." [s. 135] Denne større bevidsthed tog altså sin begyndelse i det kosmiske livmoderområde, som jordmenneskene endnu befinder sig i slutstadierne af. Som de kosmiske fostre vi er, er vi nået frem til et stadie, hvor vi nu kan "røre på os". "Dette røre er netop hele den nuværende fysiske værenstilstand, den dommedags- eller ragnarokstilstand, der overskygger alt. Disse, det ufærdige menneskes krigs- og ødelæggelsesmanifestationer, er altså kun et kosmisk fosters begyndende livstegn." [s. 137] Til sammenligning har jordmennesket, når det gælder manifestations- og skabeevne, trods alt løftet sig højt over dyrets niveau, men det har endnu ikke formået at udviklet den humane kærlighedsevne i tilsvarende grad. Dets manifestationer og frembringelser er endnu i stor udstrækning i de dyriske anlægs favør.

Skabeevne eller kreativitet er noget, der sædvanligvis opfattes som en eftertragtet egenskab ved det moderne menneske. Læser man jobannoncer, ses det ikke sjældent, at kreativitet eller en kreativ tænkemåde er træk, man gerne ser hos den nye medarbejder. Hvorfor er dette så ønskværdigt? Jo, kreativitet plejer jo at blive defineret som noget, der er nyt og originalt; en evne til at se anderledes sammenhænge; en evne til at forlade gamle hjulspor og finde nye løsninger; noget der primært kobles til idéudvikling og kunstnerisk virke. Men i dag er man begyndt på at udvide ordets betydning, så kreativitet også er blevet at betragte som en produktivitetsfaktor i en såkaldt videnbaseret økonomi. Kreativitet bliver således et potentiale for vækst i erhvervslivet og også et "våben" i den globale konkurrence mellem de enkelte lande. Her kan vi knytte an til begrebet iværksætteri, som skrevet i indledningen. I den oprindelige betydning er en iværksætter "den, der gør noget". Iværksættere formår at skabe almennyttige virksomheder, som ikke udelukkende er styret af det profitorienterede marked, men det er jo nok alligevel forretningsvirksomhed og etablering af lukrative produktidéer, de fleste tænker på, når iværksætteri kommer på tale. Er det så ikke godt? Dette genererer jo arbejde til endnu flere mennesker, som behøves, for at kunne fremstille disse produkter. Jo, men set ud fra en kreativ synsvinkel kan man fundere over, hvor meget den enkelte formår at udtrykke sin personlige skabertrang, når vedkommende måske blot skal udføre et enkelt lille segment i forbindelse med fremstillingsprocessen af dette produkt! Ser man på kreativiteten ud fra denne synsvinkel, så er det oplagt at henvise til Martinus' sammenligning med vores fostertilstand, hvor skabelsens primære motor er selvopholdelsesdriften, magt- og ejendomsbegæret. Der findes i dag mange eksempler på, hvordan hele det globale finansmarked har fået adgang til økonomiske resurser ved at finde på udspekulerede måder at bringe mennesker, virksomheder og hele nationer i uundgåelige låne- eller gældsfælder. Nyskabelser som f.eks. kreativ bogføring og hvidvask af penge anvendes til at slippe for at betale skat. Hedgefonde og andre opfindsomme digitale produkter bruges i spekulationsøjemed i et uendeligt antal led, som er blevet sammenlignet med et gigantisk pyramidespil. Den mest "kreative" forretningsidé til dato, inden for dette område, må være fænomenet, hvor private banker og finansinstitutter ud af den blå luft skaber digitale "fantasipenge" ved at indtaste tal i en computer som lån. Digitale tal, som i næste trin bliver til rigtige penge, men altså først når de gældsatte, gennem indarbejdet tid via deres løn, betaler lånet tilbage med renter. Martinus skriver, at disse produkter og den form for virksomhed er at sammenligne med kamufleret tyveri og mener, at de eneste faktiske "penge", der eksister, netop er det arbejde og den tid, som mennesket bidrager med. Den kreativitet, vi ser her, er altså først og fremmest inspireret af at finde på nye måder at "maskere" tyveri fra medmenneskerne, så det fremstår som foreneligt med de gældende love og forordninger. Kreativitet, som først og fremmest har til formål at kamuflere grådighed, tyder på en stærkt udviklet intelligens på bekostning af følelsesudviklingen. Vi har alle på sfinksens overgangsstadie mellem dyr og menneske, hvor de fleste af os befinder sig, mere eller mindre denne ubalance i vores bevidsthed. I hverdagen fristes vi alle til at anvende vores kreativitet og opfindsomhed til at berige os selv i større grad, end det vi behøver for vort underhold – en "ond" kreativitet, kunne man kalde det, som ifølge Martinus ikke er i harmoni med livslovene. Samtidig er vi alle i stor udstrækning, indtil videre, påtvunget at spille med i dette strukturelle spil.

Når det drejer sig om den kreativitet, som manifesteres inden for kunsten, så er forholdet oftest det modsatte, hvad angår ubalance mellem følelse og intelligens. Der dominerer følelsen ofte på intelligensens bekostning. Kunstnernes udviklede kreativitet er lige så begrænset inden for deres respektive felter som innovatørernes inden for finans- og forretningsområdet, men her er kreativiteten ofte baseret på et meget stærkt indre behov for at bruge de optrænede måder at se og opfatte farve, form, tone eller bevægelsesforhold, så man med skønhed kan transformere og gestalte denne på én gang personlige og universelle måde til betragterens inspiration. Her er kreativiteten ikke på samme måde drevet af egeninteresse, men af et "selvbelønnings aspekt" i selve skaberakten, som vi skal vende tilbage til. Men om kunstneren fremhæver Martinus, i Livets Bog, bind 1, stk. 129, at "... disse væsener, i bevidsthedslag der ligger udenfor deres særligt udviklede kunstneriske felt, godt kan være primitive og ufuldkomne, have mange ufærdige naturer, hvad moral angår." Så til trods for, at skabelsen foregår i en "gavekulturånd", så har meget af det, der formidles gennem vor moderne "seriøse kunst" og "populærkultur", således også et præg af dyreriget. Hvor ofte ser vi ikke filmproduktioner, skuespil, poesi, billedkunst og musiktekster, der handler om "pengejagt", mandlig (dog i stigende grad også kvindelig) heltedåd, vold i det "godes" tjeneste, som skal fordrive den "onde" vold, ulykkelige forelskelser, ægteskabslængsel, etc. På symbol nr. 33, (Det Evige Verdensbillede, bog 3) kan vi se, at dyrerigets kunst endda strækker sig, med aftagende kraft, helt ind i begyndelsen af menneskeriget, hvilket giver os et lille hint om, at den kunstneriske kreativitet endnu i lang tid fremover vil udtrykke sig på denne måde – om end i aftagende form.

En sådan åbensindethed ses i følgende linjer, skrevet af fænomenologen Judith Simon i en afhandling om kreativitetens kendetegn (2009). "Den kreative fremgangsmåde adskiller sig markant fra den måde, hvorpå vi ser på ting og fænomener i hverdagen, hvor vi ikke er kreative; hvor disse fremtræder på en indlysende og bestemt måde. Men, i den kreative frembringelse opdages og realiseres en såkaldt "andenhed", dvs. en anden måde at anskue objekter og fænomener." Er dette ikke også en beskrivelse af en fremgangsmåde, som studiet af Martinus' verdensbillede må bære præg af? Må man ikke også her være åben og generøs af hjertet for at kunne tage en så gennemgribende "andenhed" vedrørende tilværelsen, som den åndelige videnskab afslører, til sig? Ja, rent ud sagt kunne forestille sig og længes efter en sådan? Ud fra interviews af mennesker med erfaringer med kreative oplevelser og miljøer siger Simon endvidere om den kreative fremgangsmåde, at den:

Om der er tegn på en sådan udvikling i dagens plagede verden – en bevægelse imod en "god" kreativitet – er et spørgsmål, vi skal beskæftige os med i den kommende artikel om kreativitet i næste nummer af Kosmos, hvor vi også skal stifte bekendtskab med flow-teorien inden for den aktuelle kreativitetsforskning.