Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! – I dette nummer af bladet vil du fra første side blive præsenteret for et højst besynderligt væsen, men at det er levende, opdager du ikke lige straks. Derimod får du noget at vide om jorden, som vi går og færdes på, men ikke mere end du ved i forvejen. Du kommer ud på et rejseeventyr, for det er nemlig det, jordkloden selv er ude på, når den bevæger sig i sine meget præcise kredsløb om solen. Alt ånder fred og intet nyt ud over, hvad du allerede ved. Men lidt efter lidt går det op for dig, at Martinus her er ved at tegne omridset af et væsen, som godt kunne være dig selv, skønt du rent fysisk er helt anderledes udstyret end jordkloden. Og dog har I en masse til fælles. Om det handler den første artikel i dette nummer. Du vil blive overrasket, for ikke blot får du noget at vide om den klode, der giver dig livsrum og medgang og modgang, bakke op og bakke ned i livet, men også om glæden ved bare at være til. Og den glæde deler du med dette vidunderlige væsen.

Jomfrufødsel? – Hvor har du hørt om det før? – Det har du i fortællingen om Maria, som Jesu mor jo hed. Det fremgår af denne beretning, at Jesus ikke blot var et resultat af celler og gener, men kom til verden som noget helt unikt. Og sikke noget vrøvl, vil du straks fare op og mene. Og ja, selvfølgelig har du ret, men netop fordi Jesus, som han selv udtrykte det, "var af en anden verden", så kunne han ikke bare blive født her på kloden som alle os andre. Der skulle noget mere til, og det kunne han ikke få fra sine forældre, der jo var "af denne verden". At Jesus var jomfrufødt er derfor rigtigt nok – symbolsk set. Det er en måde at forklare, at der var noget ekstra i Jesus, og det var det, der gjorde ham egnet til den mission, som han var sporet ind på, længe før han fødtes her på kloden.

Om dette fortæller Martinus meget mere spændende og fyldt med flere tankevækkende detaljer, end jeg har kunnet gøre her i denne lille introduktion, som bare er skrevet for at give dig appetit på at studere mesteren selv, altså Martinus, som netop i disse to artikler, jeg her har nævnt, viser sig som en suveræn stilist og med en måde at skive på, som engang blev kaldt for "den kosmiske dialekt". Da jeg selv læste disse to artikler, blev jeg stille og roligt vævet ind i en overvældende ydmyghed. Vi er hellige væsener, men vi forstår det først, når vi møder noget, der er større end os selv.

Måske vil du føle og tænke noget tilsvarende, når du når frem til bladets spørgerubrik, der netop handler om dette med et væsen, en "verdensgenløser", der – som skrevet står – "dykker ned" blandt os. Men også mange andre spændende tanker vil du møde i dette nummer af bladet. Du vil komme vidt omkring, du vil høre om drømmen om paradis, længslen efter lyset, om Søren Kierkegaard og om bønnen som et magisk hjælpemiddel. Og i slutningen af bladet vil du finde et meget mærkeligt apropos. Jovist, der er også plads til overraskelser i dette nummer af bladet, som jeg nu vil overlade til dig selv at læse og blive i godt humør over. Det er bristefærdigt af livslyst og energi, som ikke kan undgå at smitte.